Talentfokus: Her kommer talenterne fra

Der findes en del talenter som er tæt på Formel 1, eller som måske er sluppet igennem nåleøjet. Mange af disse talenter kommer fra et bestemt team og det team kan I læse lidt om her.

Lance Stroll . Copyright Prema Powerteam

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 25/12 2016 klokken 09:12

Formel 1-feltet er fyldt med nogle af de største motorsports-talenter i verden, men hvor kommer disse talenter egentlig fra? Ja rent nationsmæssigt kommer de fra mange forskellige nationer, men hvad med deres racerkarriere, hvor kommer de fra der? Kigger man på de største talenter i verden lige nu og dem som måske kan blive verdensmestre en dag, så er svaret klart, fordi der er et team i de lavere klasser, som ser ud til at producere en del unge talenter i disse år.

Lance Stroll
Copyright Prema Powerteam


De omtalte talenter er folk som den kommende Williams-kører Lance Stroll, Mick Schumacher som er søn af legenden Michael Schumacher, Ferrari-talenter som Charles Leclerc, Antonio Giovinazzi og Antonio Fuoco, samt Red Bulls nye unge håb GP2-mesteren Pierre Gasly. Disse talenter har alle forskellige baggrunde, men de har en ting tilfælles, de har alle sammen været en tur omkring det italienske motorsports-hold Prema Powerteam.

Antonio Giovinazzi
Copyright GP2 Media


Det italienske team er et ældre team, fordi de blev stiftet tilbage i 1983 af Angelo Rosin og Giorgio Piccolo, men det er først i her på det seneste, at teamet for alvor er begyndt at producere talenter, eller arbejde sammen med nogle af sportens største talenter om man vil. I denne sæson har teamet haft hold med i den italienske og den tyske Formel 4-klasse, europamesterskabet i Formel 3, samt deltaget i GP2-mesterskabet.

Pierre Gasly i sin Red Bull-forklædte Prema-racer.
Copyright Prema Powerteam


Her lykkedes det teamet at hente individuelle mesterskaber i både GP2 og Formel 3, samt vinde teammesterskaberne i alle de serier de deltog i. De individuelle mesterskaber er gået til Pierre Gasly som på rygtebasis var meget tæt på et sæde hos Toro Rosso og som vandt GP2-mesterskabet foran sin holdkammerat Antonio Giovinazzi, der skal være tredjekører for Ferrari i den kommende sæson. I Formel 3 vandt teamet europamesterskabet, hvilket man gjorde ved hjælp af den kommende Williams-kører Lance Stroll, som ligeså vandt mesterskabet foran sin Prema-holdkammerat Maximillian Günther.

Premas F4-team gør sig til på den gamle del af Monza.
Copyright Prema Powerteam


Teamet har dog også haft succes i det italienske og det tyske Formel 4-mesterskab, hvor det dog ikke lykkedes teamet at vinde de individuelle mesterskab. De var dog meget tæt på, fordi det lykkedes Mick Schumacher, at blive nummer 2 i begge mesterskaber, mens teamet som nævnt kunne krones som teammestre i de pågældende serier. Den unge tyskers præstationer var dog gode nok til at sikre han endnu en sæson hos teamet, hvor han skal afløse Lance Stroll oppe hos Formel 3-teamet.

Mick Schumacher i sin Prema-racer.
Copyright Prema Powerteam


Det bliver dog ikke kun Premas Formel 3-team, som får gavn af kørere som måske har en fremtid i Formel 1, for det gør deres GP2-team også. I år 2017 bliver det nemlig Charles Leclerc og Antonio Fuoco som skal køre for Prema, hvilket endnu en gang betyder at de skal arbejde med kørere, som har tætte forbindelser til Ferrari, hvilket også var tilfældet med Antonio Giovinazzi i denne sæson.

Charles Leclerc
Copyright Haas F1


Selvom det først er her på det seneste er, at Prema Powerteam virkelig er begyndt at spytte talenter ud, så har de arbejdet med en del kørere, som er tidligere eller nuværende Formel 1-kørere. Her kan man blandt andet nævne Robert Kubica, Lucas di Grassi, Roberto Merhi og Esteban Ocon, som alle tidligere har kørt eller som i Ocons tilfælde kører i Formel 1. Disse kørere har i øvrigt alle været en del af Premas Formel 3-indsats i Tyskland, hvor det med disse kørere faktisk lykkedes både Merhi og Ocon at vinde mesterskabet.

Esteban Ocon.
Copyright Manor Racing


Prema Powerteam har dog også arbejdet med kørere som har været lige ved og næsten, med hensyn til at komme i Formel 1. Her er der tale om kørere som Alex Lynn som har været tilknyttet Williams, samt Raffaele Marciello der har været en del af Ferraris talent-program og som flere gange har testet for Sauber. Disse to har også været en del af Formel 3-teamet, men her er det kun italienske Marciello, som formåede at vinde mesterskabet, hvilket han gjorde i 2013.

Raffaele Marciello
Copyright Ferrari Media


Det italienske team har dog også en fortid i Formel Renault 2.0 klassen og her har de også arbejdet sammen med en tidligere Formel 1-kører, nemlig ingen ringere end Kamui Kobayashi som kørte Formel Renault for teamet tilbage i 2005. Her lykkedes det den tidligere Sauber-kører at vinde mesterskabet, hvilket også var det eneste mesterskab teamet var i nærheden af i denne kategori. Eller sådan var det ind til 2014, hvor teamet hentede en andenplads i mesterskabet ved hjælp af norske Dennis Olsen.

Premas Formel Renault 2.0-racere holder klar til start tilbage i 2014.
Copyright Prema Powerteam


Det var en lille gennemgang af de kørere som Prema Powerteam har arbejdet med, som har været tæt på, eller rent faktisk erkommet i Formel 1. Skulle man have bredt denne artikel ud kunne man have fundet folk som har haft succes i andre klasser, men da dette er en Formel 1-side, så har fokusset naturligvis lagt på de kørere som enten har en fremtid i Formel 1, eller har haft en fortid i motorsportens kongeklasse.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren ville have vundet....Hvis Perez: Næste år kan vi komme i top 3 »