Tingene halter for alvor hos McLaren, hvor man ikke har vundet løb siden 2012 og ikke har været på podiet siden 2014. Udover det, så har et politisk drama blandt de høje herre sendt Ron Dennis ud i kulden. Alt dette har betydet at der er gang i en stor flugt blandt sponsorer og ansatte, så man kan vist godt sige der hersker kaos i Woking for tiden. Tingene kunne dog godt have set anderledes ud, hvis bare de havde haft en lille detalje på plads, mener Eric Boullier.
Eric Boullier og Ron Dennis.
Copyright McLaren Media
Teamets franske race director mener, at teamet kunne have hentet sejre, hvis bare de havde haft feltets bedste motor.
"Vi havde vundet løb i denne sæson, hvis vi havde haft den bedste motor. Det ved vi, fordi vi kan se vi var hurtige i svingene osv. Derfor er der plads til forbedringer hos Honda, som så kan føres videre til udviklingen af vores chassis, fordi det hele hænger sammen. Man kan ikke lave en bil som har for lidt downforce, hvis ikke motoren har den power der skal til på langsiden," lyder det fra Eric Boullier.
Eric Boullier
Copyright Renault F1
Eric Boullier er 43 år gammel og han er født i den franske by Laval. Franskmanden har været tilknyttet Formel 1 siden 2009, hvor han kom ind og blev en del af Renault-teamet. Sidenhen blev teamet til Lotus, men Boullier blev hos teamet, hvor han til sidst fik rollen som teamchef. I januar 2014 sagde han så farvel til det fransk-britiske team og smuttede en tur til Woking, hvor han siden da har arbejdet for McLaren.