Strategigruppen klar med ændring til regulativ

F1 Strategy Group har afholdt møde i Paris, hvor man blev enige om forslag til et nyt regulativ for 2018.

FIA Formel 1-flag . Copyright Ewert Foto

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 26/4 2017 klokken 15:04

I går, den 25. april, afholdt F1 Strategy Group, som består af konstruktørteamene samt to private teams, møde i Paris. Endvidere var FIA’s præsident Jean Todt og Chase Carey, CEO for Formula One Group, også til stede.

Under mødet blev parterne enige om tilføjelser og korrektioner til det nuværende regulativ for Formel 1.

I korte træk blev der enighed om følgende punkter:

Sikkerhed
En række mere integrerede løsninger til yderligere frontbeskyttelse er blevet undersøgt, og man vil prioritere en gennemsigtig ’skærm’ over køreren i stedet for den hidtidigt testede ’halo’. Testene vil starte snarest og forsøgt implementeret til 2018-sæsonen.

Ingen 'halo' i denne omgang. Her der det Daniil Kvyat med glorie.
Copyright Red Bull Media


T-vinger og hajfinner
Ændringer i området omkring reguleringsboksene på motordækslet vil blive konstrueret således, at muligheden for at benytte de såkaldte T-vinger og hajfinner vil være stærkt begrænset.

Brændstof
Der vil blive truffet foranstaltninger for at sikre, at olie ikke bliver brugt som brændstof. Derudover kan kun en bestemt specifikation af olie anvendes til bilernes power-unit under et løb.

Dæk
Pirelli får lov til at udvikle regnvejrsdæk ved test på tidligere specifikationer af F1-biler og hjuldimensioner.

Flagregler
I tilfælde af rødt flag i et grand prix, vil løbet blive genoptaget med stående start.

Numre og kørernavne
Fra og med Spaniens Grand Prix (d. 12-14. maj 2017) skal både numre og navne på både bil og kører fremtræde meget tydeligere, så begge vil være nemmere at identificere for tilskuerne.

Ovenstående er sendt til World Motor Sport Council (WMSC) til endelig godkendelse.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault: Nyt 2021-regulativ bliver en kamp Vind en hjulmøtrik fra McLaren-Honda »