Renault: Nyt 2021-regulativ bliver en kamp

Det bliver ikke den nemmeste opgave, når Formel 1-teamene, konstruktørerne og FIA skal udfærdige det kommende regulativ for 2021. Det mener Renault Sport F1-bossen Cyril Arbiteboul.

Cyril Abiteboul . Copyright Renault F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 25/4 2017 klokken 16:04

Formel 1’s strategigruppe, Strategy Group, bestående af konstruktørerne og to private teams, holdt i slutningen af marts måned sig første møde omkring det kommende regulativ for 2021. Allerede nu tegner der sig et billede af en proces, som ikke bliver ’a walk in the park’, hvis den skal tilgodese alle parter - herunder ikke mindst fansene. Det mener Renault Sport F1’s sportsdirektør Cyril Abiteboul.

”Det er typisk et område, hvor løsningerne ikke ligger lige for, hvilket skyldes kompleksiteten i teknologien og kompleksiteten i spørgsmålet,” mener Abiteboul.

"Du skal tilfredsstille bilproducenterne, som finansierer sporten i den nuværende model. Måske findes der en anden model, hvor producenterne ikke er så vigtige for sportens forretningsmodel, men det er ikke tilfældet p.t.”.

Problemerne for McLaren-Honda viser tydeligt, at både kompleksitet og omkostninger er for høje i F1.
Copyright McLaren Media


"Du skal også tilfredsstille fansene, og du skal tilfredsstille kundeteamene, så spørgsmålet er ikke let at løse. Jeg tror, at der kan opnås enighed om selve diagnosen - altså hvad der er godt, og hvad der er dårligt med den nuværende formel.”

"Jeg tror dog, at en løsning bliver svær at finde, og ikke kun af politiske grunde eller på grund af konkurrencefordele - selv om der altid vil være lidt udfordringer for dem, der i øjeblikket ligger i toppen og som vil forsøge at beskytte den fordel, som de har opbygget. Og det er jo reelt nok.”

"Bortset fra det, tror jeg, at den virkelige kamp for gruppen vil være at finde det rigtige svar på en diagnose, som jeg synes er godt fordelt mellem teamene, FIA og Liberty."

Resultatet af det første møde blev, at der opnåedes enighed om at beholde hybridteknologien som en del af den nye formel, samt at øge motorstøjen.

Cyril Abiteboul fortæller Peter Hartig fra BMF1 om fremtidens F1.
Copyright Allan Haslund


"Elektrificering vil aldrig gå forsvinde, det er helt sikkert. Vi har brug for elektrificering, vi har brug for hybrid," tilføjede Abiteboul. "Vi har måske brug for mere i miks mellem ICE’en (forbrændingsmotoren, red.) og hybriddelen, men, når det er sagt, så kan vi ikke gøre det på bekostning af showet.”

"Vi har brug for støj, vi har brug for, at F1 blæser fansene bagover, og det leverer vi ikke i øjeblikket."

Renault har længe fastholdt, at der skulle være fokus på omkostningerne, og fabrikken har presset på for et budgetloft.

"Uden at gå i tekniske detaljer - alle analyserne deles alligevel af alle - så er det også for dyrt for konstruktørerne, og det er for dyrt for kundeteamene," sagde Abiteboul.

"Så et budgetloft vil hjælpe. Hertil er vi enige.”

"Men hvad er så næste skridt? Det vil være udfordringen, men det er en udfordring, vi er fælles om. Så med en fælles udfordring tror jeg - med alle de hjerner vi har i denne paddock - at vi vil finde nogle løsninger," lød budskabet fra Abiteboul.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber tæt på Honda-aftale Strategigruppen klar med ændring til regulativ »