For nogle uger siden meddelte Mobil Oil, at de fra og med næste sæson vil sponsorere Red Bull, der ellers længe har haft det franske olieselskab Total som brændstofsamarbejdspartner.
Mobil har længe været en af de helt store McLaren-sponsorer, hvilket flere gange har medført at det netop var deres mærke man kunne se på motorcoveret, efter at McLaren mistede sin store hovedsponsor Vodafone.
McLaren billeder
Copyright McLaren Media
Et andet brand, der har været tæt knyttet til McLaren i mange år, er whiskeyproducenten Johnnie Walker.
Siden 2005 har Johnnie Walker og McLaren været kædet tæt sammen med flere events rundt om i verden, hvor de har slået på tromme for at man ikke må køre bil, når man har drukket.
Programmet, der går under #JoinThePact, er den tidligere McLaren-kører og dobbelte verdensmester, Mika Häkkinen, promotor for, hvilke bragte ham forbi FDM Sjællandsringen ved Tune (Roskilde) for nogle år siden.
Fernando Alonso
Copyright McLaren Media
Fra og med 2017 vil det kendte brand pryde Force Indias Formel 1-biler, der tidligere var prydet af det indiske ”whisky”-mærke King Fisher, som også laver øl og har været ejet af Force Indias ejer, Vijay Mallya.
Den økonomisk pressede Vijay Mallya, solgte for år siden sit alkoholselskab, United Spirits, til Diageo, som ejer Johnnie Walker.
Efter afgangen af to så vigtige sponsorere, er det nu vigtigere end nogensinde, at McLaren finder den hovedsponsor, som de så længe har søgt efter.