Om få dage går vi ind i oktober, hvilket betyder at der kun er to måneder tilbage af Formel 1-sæsonen 2016. Derfor er der naturligvis gang i rygterne om, hvor de forskellige kørere skal køre i næste sæson, men nu kan vi altså trække en køre ud af det regnskab. Renault har nemlig vist interesse for flere kørere i løbet af sæsonen, men de kørere er hele tiden blevet taget og nu har de gule-franskmænd så fået nej ingen.
Carlos Sainz.
Copyright Toro Rosso
Renault ville nemlig gerne lave en aftale med deres gode venner fra Red Bull, om at få lov til at låne Carlos Sainz i 2017, men det kommer ikke til at ske, hvis man spørger spanierens nuværende teamchef Franz Tost.
"Carlos har kontrakt med Red Bull og jeg kunne ikke forestille mig, at Red Bull vil have nogen interesse i, at låne ham ud til andre. Koncernen har simpelthen investeret for meget i ham, til at sende ham videre til et andet team. Han er dog et kæmpe talent og en god kørere, så det er naturligvis derfor der er nogen som gerne vil have ham. Her hos Toro Rosso har vi dog brug for ham, så vi vil ikke miste ham til Renault," lyder det fra Franz Tost.
Romain Grosjean
Copyright Haas F1
Renault har som nævnt været ude efter en del kørere på rygte basic i løbet af sæsonen. De har været nævnt i forbindelse med både Stoffel Vandoorne og Sergio Perez. Belgiske Stoffel skal som bekendt køre for McLaren i den kommende sæson, så han er helt ude af spillet og det samme må man gå ud fra, at Sergio Perez er. Flere medier melder nemlig, at mexicaneren bliver hos Force India.
Derfor ser det rimelig lovende ud for Kevin Magnussen lige pt. spørgsmålet er så bare om der måske sker ting som kan ændre på det. Stemningen mellem Haas F1 og Romain Grosjean er ikke for god, så ser vi måske ham tilbage i en Renault? Det er ikke helt usandsynligt.