Det er dagen der på oven på et begivenhedsrigt løb i Rusland, et løb der leverede en masse stof der kan blive vendt i en dagen derpå klumme. Der var blandt andet vilde Kvyat, Uheldige Hamilton, Comeback Kevin og ”kedelige” Rosberg, hvilket er de fire emner der vil blive kommenteret i denne klumme.
Da dette er en klumme, er der tale om skribentens personlige holdninger, hvilket højest sandsynligt vil skinne igennem.
Daniil Kvyat
Copyright Red Bull Photofiles
Den første person som står for skud i denne klumme er Daniil Kvyat, som for anden løbsweekend i træk gjorde sig uheldigt bemærket i nogens øjne. Lige som i Kina var der ballade mellem den unge russer og Sebastian Vettel på første omgang og lige som i Kina, så var tyskeren ikke imponeret af sin russiske kollega. Vettel kom endnu en gang med nogle mindre pæne udtalelser omkring ulykken, som kostede ham den videre løbs deltagelse.
Forskellen på denne gang og sidste gang er dog, at det ikke kun er Vettel der er ude efter Kvyat. Da Kvyat ramte Vettel, blev tyskeren skubbet ind i Daniel Ricciardo i den anden Red Bull-racer, så derfor måtte begge Red Buller i pit. Det gjorde at deres løb blev ødelagt og både Christian Horner og Daniel Ricciardo har været ude at sige, at Kvyat havde en stor del af skylden for at løbet blev en katastrofe for Red Bull.
Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Photofiles
Efter Kinas Grand Prix var undertegnet meget efter Vettel i dagen derpå klummen fordi han havde råbt og skreget efter Kvyat, men denne gang kan jeg faktisk godt forstå ham. Så tænker folk sikkert, jamen hvad er forskellen? Forskellen er ganske simpelt og det er, at denne gang kvajede Kyvat sig så meget at han tog en anden kører ud af løbet.
Det er okay at køre aggressivt og vildt, man skal bare sørge for at man har styr på sin bil når man gør det, hvilket også indebære at man kan bremse når der skal bremses, hvilket den unge russer ikke kunne. Kvyat har selv udtalt at han bremsede for sent og det skal man altså have styr på når man køre på det niveau, som Formel 1 er.
Kvyat har selv været ude at sige, at det var hans skyld og han vil sige undskyld til dem som det gik ud over, hvilket han naturligvis skal have ros for. Han har også sagt at han vil lære af disse fejl og det er nok også vigtigt han gør det.
Det er fedt med en kører, som viser aggressivitet, men alting med måde. Det han gjorde i Kina var lige til grænsen, men på den fed måde fordi den manøvre var tilpas fræk til at overraske Vettel og den virkede.
Ja, Vettel vælger at blive bange og køre over i Kimi Räikkönen, men der kunne Vettel have valgt anderledes vil jeg vurdere. Han kunne have ladet være med at flytte sig eksempelvis.
Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media
Det russeren lavede i dag, var dog knap så genialt. Det var en manøvre han ikke havde kontrol over. Derfor kommer han faktisk til at minde en del om Pastor Maldonado, som var kendt for heller ikke at lave de mest velovervejede beslutninger. Så det er et lidt uheldigt mærke at få sat på sig.
Derfor vil mit råd til Kvyat (han er sikkert ligeglad) være at han skal blive ved med at beholde sin aggressivitet fordi den kan gøre at han kan når rigtig langt. Dog skal han arbejde med sit fokus, fordi tager man en aggressiv kører som ikke er fokuseret, så ender det tit galt. Tager man derimod en kører som er aggressiv men fokuseret, så kan der komme rigtig mange gode ting ud af det. Så kære Kvyat, pas på en anden gang, så du ikke ødelægger løbet for de andre.
Lewis Hamilton
Copyright Daimler-Benz
En kører som har vist, hvor langt man kan komme med aggressivitet er Lewis Hamilton, men den forsvarende verdensmester har ikke fået en særlig god start på sæsonen. Hans holdkammerat Nico Rosberg har vundet sæsonens fire første løb og han har et forspring på 42 point ned til Hamilton.
En af grundene til det store forspring er at briten har været noget uheldig og har haft en del problemer med bilen. Faktisk har Hamilton haft så mange problemer med bilen, at diverse konspirationsteoretikere har været i gang med at lege lidt med nogle teorier. Sagen er nemlig den at Lewis Hamilton og Nico Rosberg har skiftet pit-crew til denne sæson, så nogen mener at der er en stor forskel på de to mandskaber.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
Det har fået Hamilton til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der skulle skiftets mandskab og nogen tror også at det er noget Mercedes har fundet på for at stikke en kæp i hjulet på verdensmesteren. Her i hytten har vi også været inde og lege med nogle teorier. Min far kom med det forslag at Rosberg havde bestukket hans gamle mandskab til at være imod Hamilton. Den køber jeg dog ikke, men jeg har da selv en teori.
Rosberg har et ry for at være den ”flinke”, så derfor kunne det måske tænkes at Rosbergs gamle pit-crew synes det er lidt træls, at de nu skal have Hamilton som chef? Nu kender jeg kun Hamilton for medierne, men hans livsstil er måske ikke den man har lyst til at se som hårdt arbejdende pit-mandskab. De arbejder hele tiden for at få bilen klar også kommer der en kører med et stort talent og køre i en weekend også smutter han til fest igen, sådan groft sagt.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
Rosberg derimod er tit forbi Mercedes fabrikken og takke dem som
arbejder der og det er sådan noget der måske gør at man for sympati fra mekanikkerne. Dette er dog kun en teori og det er sandsynligvis ikke sådan det hænger sammen.
Som udgangspunkt må man gå ud fra at Mercedes ikke vil nogle af deres kørere noget ondt og det bare er rent uheld at Hamilton har fået en uheldig start på sæsonen.
Kevin Magnussen, Kina 2016
Copyright Renault Sport
Den tredje person som skal vendes i denne klumme er vores egen Kevin Magnussen, der hentede sæsonens første point i gårsdagens løb. Kevin viste fantastisk kørsel, hvilket også gjorde at Sky Sports fremhævede ham som en af de bedste kørere i går sammen med Nico Rosberg samt at han er blevet valgt som "driver of the day" af Formula1.com. Det er fuldt forståeligt at Kmag bliver hyldet på den måde og undertegnede kan kun stille sig i køen med dem som hylder Kevin. Det var flot kørt i går.
Når det så er sagt, så skal vi også passe på med at blæse det hele for meget op. Kevins resultat var godt hjulpet af at nogle af de andre kørere udgik eller var uheldige, det var naturligvis ikke kun derfor han fik point, men han var godt hjulpet af det. Derfor må man naturligvis gerne hylde Kevin for resultatet, man skal bare passe på med at man ikke forventer han gør det samme hver gang.
Kevin Magnussen.
Copyright Renault Sport
Diverse mainstream medier har det med kun at fokusere på resultater, mens de medier, der fokuserer på Formel 1, gerne skulle se det mere objektivt. Et eksempel på mainstreammediernes usunde hype af atleter kunne være Caroline Wozniacki. Da Caroline lå nummer et på verdensranglisten i tennis, var hun hele Danmarks darling, men nu er der ingen som gider følge hende, fordi hun taber hele tiden.
Sandheden er bare, at Wozniacki kun lå nummer et på verdensranglisten fordi hun spillede flere turneringer end de andre og de andre var meget skadet. Det er i mine øjne lidt den samme situation Kevin kan komme, hvis vi begynder at forvente point af ham hver gang fordi det er bilen bare ikke til.
Faktisk ville det bedste, vi som fans af Kevin kan gøre, at være glad for at han er i feltet, men ikke forvente de helt store resultater af ham. Kmag ved selv hvad han forventer af sig selv og han presser sig selv nok, så han behøver nok ikke også at hele familien Danmark er på nakken af ham for at få ham til at levere.
Så kære alle være glade for Kevins point men lad være med at forvente det samme af ham hver gang, fordi der går nok lidt inden Renault kan indfrie de forventninger. Det ville også være synd for Kevin, hvis han skulle ende i samme mediestorm som Wozniacki, Nicklas Bendtner og andre atleter som familien Danmark forventer en del af, men som ikke rigtig lever op til det vi forventer. Der skylder vi Formel 1-fans at sørge for at Kmag bliver behandlet bedre.
Nico Rosberg, Sebastian Vettel og Daniil Kvyat
Copyright Mercedes AMG
Den sidste person der lige skal vendes, er gårsdagens løbsvinder Nico Rosberg. Mange mener at Nico Rosberg er kedelig og at der ikke er rigtig er noget ved ham, som gør ham lige så spændende som Hamlilton eksempelvis. Det er jeg dog slet ikke enig i.
Nej, Nico lever ikke det store superstjerne liv som en Lewis Hamilton, men tyskeren er så god til at vise sig fra den mere ”normale” side. Jeg synes nemlig Rosberg er rigtig god til at være nede på jorden og vise sig som den ”normale” fyr.
Niki Lauda og Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG
I mine øjne giver det en følelse af at han ikke er så forskellig for os andre.
Et par eksempler på hvad jeg mener kunne være, at Nico Rosberg valgte at fejre sin sejr i Kina, ved at tage ind og spise på en Burger King som i lufthavnen sammen med sin træner osv. Et andet eksempel kunne være at Nico Rosberg lørdag aften lagde en video op på sin Facebook, hvor han stod og spillede bordtennis på hotellet sammen med sin træner og Niki Lauda.
Den måde at leve livet på var jo noget vi andre dødelige også sagtens kunne gøre når vi lige har vundet noget eller skal hygge en lørdag aften. Det billede af en atlet synes jeg er vigtigt at have, men derfor må der også godt være typer som Hamilton, der lever det store superstjerneliv. I min verden skal der være plads til begge typer, fordi begge typer har noget positivt at give til dem som ser op til dem som idoler.
Og med disse ord er denne dagen derpå klumme slut.