Renault vil beholde Sainz

Renault Formel 1 holdet, har indledt kontraktforhandlingerne med Carlos Sainz Jr. som de gerne så fortsætte hos dem, men et skifte til Red Bull lurer.

Sainz og Alonso Kinas Grand Prix 2018 . Copyright Renault F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/5 2018 klokken 10:05

Carlos Sainz Jr. har en langtidskontrakt med Red Bull, som har udlånt ham til Renault, som en del af aftalen med det store motor rykken rundt, efter sidste sæson.

Men Renault er yderst tilfredse med den hurtige spanier, som de ønsker at vriste fri af Red Bull kontrakten, hvorfor forhandlinger med Sainz og Red Bull er indledt.

En af de helt store udfordringer er dog, at Red Bull er usikre på, om deres store stjerne Daniel Ricciardo, bliver hos dem efter denne sæson, eller om han laver et skifte til enten Ferrari eller Mercedes.

Skulle Ricciardo beslutte sig for at forlade Red Bull, vil de snuppe Sainz tilbage, hvilket så efterlader Renault, med håret i postkassen.

”Vi har, efter min mening, to store kørere, men har selvfølgelig en noget speciel situation med Carlos,” udtalte Cyril Abiteboul til Moorsport.com i Barcelona.

”Det er derfor vi bliver nød til at tænke lidt frem og se, hvad vi kan gøre.”

”Det er ikke den optimale situation vi er i, men vi bliver nød til at acceptere hvad vi har at gøre godt med og så prøve at spille vores kort, bedst muligt.”

”Jeg tror at begge parter er glade for samarbejdet, så hvorfor skal vi ikke fortsætte,” sluttede den optimistiske holdchef.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Leclerc med ny kørerstil Snart slut med farceagtige gridstraffe »