Det var de færreste F1-eksperter, der havde regnet med, at Honda ville forlade Formel 1 ved udgangen af 2021. Hondas farvel skaber en hel del usikkerhed hos Red Bull: Hvem skal nu levere en ny motor? Og kan Red Bull holde på Verstappen på trods af hans kontrakt til og med 2023?
De fleste F1-eksperter, f.eks.
RTL’s Felix Görner, mener at vide, at Verstappen har en klausul i sin kontrakt, som giver ham mulighed for at forlade Red Bull før tid, hvis Red Bull ikke formår at levere end bil, som han kan kæmpe med om verdensmesterskabet i:
"Verstappen kommer helt sikkert til at følge med i, hvordan Red Bull løser motorspørgsmålet til 2022. Hollænderen kunne skifte til Mercedes. Toto Wolff har allerede sagt, at han ville ansætte Max Verstappen, hvis han var ledig på markedet.“
Red Bull Filming day
Copyright Red Bull
Det ville være den ultimative katastrofe, hvis Red Bull både mister sin motorleverandør og sin bedste kører inden for halvandet år – og samtidigt bliver tvunget til at købe motorer hos Renault, som Red Bull mildt sagt ikke har et så godt forhold til.
Derfor frygter flere nu, at Red Bull kunne finde på helt at trække stikket. Men er det muligt, for de har jo lige skrevet under på den nye concorde-aftale?
Jo, for her gælder der også en klausul: Red Bull vidste allerede da de skrev under på concorde-aftalen, at det ikke var sikkert, at Honda ville fortsætte i F1. Helmut Marko udtaler i et interview med
speedweek.com, at man derfor har mulighed for at opsige F1-aftalen med et års varsel.
Men i henhold til Marko er det ikke Red Bulls prioritet at forlade Formel 1. Der arbejdes i øjeblikket på forskellige løsninger.
Helmut Marko (midten), Christian Horner (th) og Renault F1s teamchef Cyril Abiteboul (tv). Østrigs Grand Prix 2020.
Copyright Red Bull Contentpool
Alle løsninger betyder også en helt ny motorleverandør. Der har tidligere været rygter om, at VW-koncernen ville engagere sig i Formel 1, og selv om idéen ikke er blevet til noget, så er den ikke helt død endnu.
VW’s koncernchef Herbert Diess postede for nyligt et opslag på
LinkedIn, hvor han skrev, at ”Formel 1 ville være mere spændende, mere sjovt og en bedre motorsportserfaring med syntetiske brændstoffer samt åbne for en større teknisk konkurrence”, end det er tilfældet med Formel E.
Udtalelsen er interessant, fordi VW-gruppen i øjeblikket har to mærker med i Formel E, Audi og Porsche. Det forventes, at VW på et eller andet tidspunkt vil sende et af de to mærker til Formel 1.
Men i øjeblikket er det måske for tidligt. Der kommer et helt nyt motorreglement i 2026, og i henhold
Ross Brawn får vi ikke nye motorleverandører at se før den tid. Desuden er der helt nye regler for aerodynamikken og selve bilerne på vej i 2022.
Alle disse usikkerheder og kommende uforudsigelige udviklinger gør det vanskeligt for Red Bull – og Verstappen – at træffe en god beslutning. Selv om Verstappen skulle skifte til Mercedes efter 2021, er det slet ikke sikkert, at Mercedes til den tid har den bedste bil, da der gælder nye regler.
Den kommende 2021 F1-racer.
Copyright FIA Formula 1
Max Verstappen vil helt sikkert undgå at træffe samme dårlige karriere- og teamvalg som Fernando Alonso…