Radio Ga Ga fra Canadas Grand Prix

Så er der igen en håndfuld radioperler og denne gang er det godbidder fra det nyligt overståede Canadas Grand Prix.

Red Bull-mekaniker . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 15/6 2016 klokken 13:06

Vi runder hermed Canadas Grand Prix af med nogle godbidder fra Formel 1-kørernes radiomeldinger under rejsen fra træning til selve løbet.

Sebastian Vettel
I kampens hede går det hårdt for sig. Formel 1-kørerne tåler ingen hindringer på deres vej, og når man hedder Sebastian Vettel, skal der slet ikke være en gul Renault med en dansker bag rattet i vejen.

Vettel: “Stupid Renault didn’t get out of the way.”

I sit stille sind glæder man sig til den dag, hvor det forhåbentlig er en dansker, der bander over en langsom tysker i en rød racer.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media



Jenson Button
Traditionen tro blev McLarens mange fans udsat for hård medfart i Canada, og det startede allerede under træningen:

Button: “It’s like we’re stuck in the temperature limiter…”

Pitten: “Okay Jenson. Honda do understand the problem, but we need to box.”

Men Honda forstod tilsyneladende ikke helt problemet, da Buttons motor allerede i starten af løbet sagde ”PUFF…”

Button: “Down on power guys… down on… engine’s gone guys…!

Røgen fra motorenheden tydede på, at eksverdensmesteren havde ret. Og det var bare starten på McLarens trængsler i det løb.

Jenson Button
Copyright McLaren Media



Fernando Alonso
Fernando Alonso fejrer, at han er kommet i top 10 under kvalifikationen. Glæden varede dog kort.

Alonso: ”Woo…! Hee!...”

Spanierens glæde blev senere vendt til frustration, da han fik samme skæbne som teamkammeraten, da McLaren-raceren udgik midtvejs i løbet.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media



Sebastian Vettel
Under kvalifikationen stiftede Vettel kortvarigt bekendtskab med Wall of Champions, men skaderne var åbenbart ikke værre, end at Ferraris autolakerer kunne udbedre dem.

Vettel: “I think I brushed a bit of lacquer off the rims, but the car is fine.”

Senere viste Vettel, at hans italienskundervisning er ved at virke, da han efterlyste nogle blå flag foran sine langsommere konkurrenter under sit midterste stint.

Vettel: ”Mamma Mia… what the hell is going on?”

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media



Kimi Räikkönen
Kimi havde lidt svært ved at følge med sin teamkammerat, og det kom til at gå ud over en indoneser i en Manor-racer.

Räikkönen: ”What the f**** is this Manor doing?”

Og da han lidt efter har en hidsig Daniel Ricciardo og Valtteri Bottas oppe under hækvingen, får finnen sin ingeniør i røret:

Dave Greenwood: "Take it easy, take it easy Kimi..."

Men det er tilsyneladende lettere sagt end gjort.

Kimi Räikkönen: "I can't take it easy, I'm trying to keep them behind!"

Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari F1



Nico Rosberg
Cirka halvvejs inde i løbet får rattet i Rosbergs Mercedes samtlige af regnbuens advarselsfarver, og det begynder at interessere tyskeren:

Rosberg: "You've got to give me more information cos of all the stuff that’s going on my steering wheel… with the warnings and everything!"

Herefter får køreren en temmelig udeltagende bekræftelse på sine bange anelser:

Pitten: "Copy. The warnings are real..."

Er der to, der står sammen, er det Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG



Lewis Hamilton
Efter at have passeret målflaget dedikerede Hamiltons sin sejr til netop afdøde bokselegende Mohammed Ali ved at gentage en af ”The Greatest’s” mest berømte citater:

Hamilton: "Float like a butterfly, sting like a bee! (latter…)”

Og som en hjælp til de uindviede udi boksesporten kom verdensmesteren med en servicemeddelelse sekunder senere:

Hamilton: “That was for Muhammad guys, that's for Ali..."

Herfra siger vi tak for informationen og vender tilbage med flere radioperler efter Europas Grand Prix i Baku i den kommende weekend.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Canadas GP: Dagen derpå Usikre Mercedes »