Pretty in pink - Force India støtter brysterne

Når Formel 1-sæsonens 6. Grand Prix skal afvikles i den kommende weekend, bliver det med en endnu mere lyserød Force India-racer.

Force India in Pink . Copyright Force Inda

Af: Lea Petersen (lap@bmf1.dk) d. 24/5 2017 klokken 18:05

Brystkræft og Formel 1 er ikke umiddelbart en kombi, vi er vant til at se. Ikke desto mindre kunne Force India i dag offentliggøre en ny flerårig samarbejdsaftale med den velgørende organisation Breast Cancer Care.

Breast Cancer Care logo
Copyright ukendt


Breast Cancer Cares logo og det lyserøde bånd (symbolet, der viser støtte til kampen mod brystkræft) vil derfor være at se på de to Force India-racere i henholdsvis Monaco, Canada, England, USA og Mexico.

Vijay Mallya, Force Indias holdejer, er glad for, at den lyserøde farve på Force Indias biler nu kan bruges til at hjælpe andre:

"Det skabte en del positiv omtale, da vi gjorde vores biler lyserøde, og det er en fornøjelse at kunne udnytte denne stemning til at øge bevidstheden om en så vigtig sag."

Andy Harris, direktør for fundraising og marketing hos Breast Cancer Care, glæder sig også over den nye aftale:

"I dag kan vi annoncere et spændende nyt partnerskab med Sahara Force India - og vi kunne ikke være mere glade. Sammen er vores mål at nå hurtigere ud til alle de mennesker, der er ramt af brystkræft. Force India skal hjælpe os med at nå vores ambition om at fordoble antallet af mænd og kvinder, vi støtter sagen i 2020. Vi ønsker at sikre, at alle, der er ramt af denne livstruende sygdom, får den pleje og støtte de har brug for og hjælp til at komme gennem en af de sværeste udfordringer, de nogensinde kommer til at møde."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Palmer klar til at gøre en forskel Monacos GP: Hamilton hurtigst i 1. frie træning »