Palmer klar til at gøre en forskel

Renault kører og tidligere holdkammerat med Kevin Magnussen, Jolyon Palmer siger, at han nu er så meget ovenpå den nye racer, at han er klar til at være med til at gøre en forskel i Monaco.

Barcelona 2017 pre-season test. Renault F1 . Copyright Renault F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/5 2017 klokken 16:05

Palmer har haft en svær sæsonstart.

Han er blevet sat grueligt på plads af Nico Hülkenberg i den anden Renault, har haft stor overvægt af mekaniske problemer og lader til at have haft udfordringer med de nye racere.

Men nu er han sikker på, at det nok skal komme til ham og at Monaco vil blive vendepunktet.

”Jeg er skuffet over hvordan jeg er kommet fra start i år, men jeg tror også på, at Monaco vil blive vendepunktet for mig”, udtalte briten i et interview op til Monacos Grand Prix.

”Jeg kom tættere på Nico i Spanien, men der er fortsat noget vej op til hans performance”.

”Men når man ser på det, så er det ikke så slemt, så jeg er sikker på, at det vender nu”, sluttede Palmer.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Pirelli med blødere dæk i 2018 Pretty in pink - Force India støtter brysterne »