Pitstopfejl skal løses

Red Bull, der har været så suveræne med deres pitstop gennem længere tid, er løbet ind i problemer efter der er kommet nye regler. Det skal de have løst nu, ifølge Horner.

Sergio Perez til pitstop. Bahrains GP 2021. . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/9 2021 klokken 08:09

Når man ser på DHL Pitstop Awards over de seneste 3-4 år, er det tydeligt at ingen er bedre til at sætte 4 nye sutter på en Formel 1-bil, end Red Bull.

Men nu er der indført nye regler omkring pitstop, som følge af for mange fejl hos de andre hold, der har forsøgt at følge med Red Bull.

Det betyder at mekanikeren med hjulnøglen skal melde klar til mekanikeren med liften, frem for blot at trykke på en klar knap.

Det betyder, at det kan være svært at se manden, man skal kommunikere med, når der er så mange omkring bilen, hvilket igen betyder at Red Bull i de seneste løb har haft to meget lange pitstop, angiveligt uden grund.

Det vil holdet nu arbejde på at få løst, primært ved igen at få analyseret deres pitstop til bunds og måske ændre på hvordan folk står placeret og hvem det er, som mekanikeren ved hjulet, skal kommunikere med.

Red Bull forventer at have løst deres udfordring, allerede inden næste løb.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ruslands GP: Løbsresumé BMF1’s Power Rating: Ruslands GP »