I går var Pat Symonds fra Williams ude med en kritik af, at det kun er få teams der tester dæk for Pirelli. Han mener nemlig det giver de teams en uretfærdig fordel, fordi de har prøvet at køre på dækkene før alle andre får lov til det. Ser man på det udefra kunne man måske godt tro at Symonds har fat i noget, men det har han ikke, hvis man spørger Pirelli. Dækleverandøren har nemlig gjort, hvad de kan for at gøre så test-teamene ikke får en fordel.
Pat Symonds
Copyright Formula1.com
Testen er nemlig en såkaldt "blind test", så de pågældende teams ved ikke hvad de tester.
"Vi har gjort hvad vi kan for at undgå, at vores tre test teams får en fordel. Det betyder bl.a. at alt den information vi får ind bliver delt med alle holdene. Holdene som ikke tester for os vil modtage alle rapporter og alle kommentarer fra kørerne osv. Også må man heller ikke glemme at det er en blind-test, hvilket vil sige de ved de tester dæk for os, men de ved ikke hvad vi kigger efter eller om det er et rigtig dæk eller en prototype," lyder det fra Pirellis Mario Isola.
Pirelli 2017 dæk
Copyright Allan Haslund
Der er tre teams, der hjælper Pirelli med at teste de nye og bredere dæk til 2017 sæsonen. De tre teams er Mercedes, Ferrari og Red Bull, hvor Mercedes eksempelvis var ude at teste for Pirelli tirsdag og onsdag i denne uge, mens der blev kørt på Silverstone. Udover de forholdsregler som Pirelli selv tager, for at det ikke skal give de tre teams en fordel, så har FIA også taget sig nogle forholdsregler. Holdene må nemlig kun benytte ældre racere til Pirelli testene, hvilket i det seneste tilfælde var en Mercedes-racer fra 2014 med Pascal Wehrlein bag rattet.