Opgraderinger fra Renault, næppe!

Renaults motorsportsdirektør, Cyril Abiteboul, udtaler i et interview, at han ikke forventer at der kommer flere større opdateringer fra Renault i år. Nu er det kun stabilitet der vil blive forbedret.

Cyril Abiteboul . Copyright Allan Haslund

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/6 2017 klokken 11:06

Red Bull nærmer sig Mercedes og Ferrari, men mangler lige det sidste for at komme helt op. det sidste skulle komme fra en stærkere Renault motor.

Men ifølge Renaults motorsportsdirektør Cyril Abiteboul, så skal hverken Renault eller Red Bull forvente at der kommer en større opdatering i år.

"Vi har udviklet meget over de sidste år, der kommer konstant nye opdateringer, men de store opdateringer skal vi ikke forvente at se i år," kom det fra Cyril Abiteboul.

"Lige nu handler det mest af alt om, at vi skal have mere stabilitet i vores motor," tilføjede han.

Og stabilitet er lige det som Max Verstappen manglede i Canada. Så måske er han godt tilfreds med at det er netop det, Renault sigter efter.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kubica puster Palmer i nakken Formel 1-kalenderen 2018 frigivet »