Tyske Pascal Wehrlein har som bekendt skiftet sin Manor-racer ud med en Sauber i denne sæson, men der kommer til at gå noget tid, før tyskeren for alvor får tid i bilen. DTM-mesteren fra 2015 væltede som bekendt rundt da han deltog i Race of Champions i slutningen af januar, hvilket betød at han blev skadet. Den skade er endnu ikke gået helt i sig selv endnu, så derfor kommer tyskeren ikke til at deltage i de første fire pre-season testdage, som bliver kørt i den kommende uge. Derfor har Sauber været nødt til at finde en erstatning og ham har de fundet hos deres gode venner fra Ferrari.
Pascal Wehrlein og Nico Rosberg
Copyright Manor Racing
Det bliver nemlig Ferraris nyudnævnte tredjekører, Antonio Giovinazzi, som skal afløse tyskeren i Barcelona. Derfra vil teamet så kigge på, hvordan det går med Wehrleins skade og derefter tage en vurdering af om han skal teste til den anden pre-season test, afslører Monisha Kaltenborn.
"Vi har taget den beslutning at Pascal Wehrlein ikke vil teste for os i Barcelona og derfra vil vi så undersøge ham og følge ham, så vi kan se hvad det næste skridt i hans genoptræning er," lyder det fra Sauber teamchefen.
Antonio Giovinazzi
Copyright GP2 Media
Antonio Giovinazzi er 23 år gammel og han kommer fra den italienske by, Martina Franca. Italieneren er tidligere sølvmedaljevinder i den Europæiske Formel 3-serie, men samme år kunne han også kåres som vinder af Masters of Formula 3-løbet. I sidste sæson kørte Giovinazzi så GP2, hvor det blev til fem sejre og en samlet andenplads i mesterskabet, efter sin holdkammerart Pierre Gasly.