Sauber: Vi rykker op i midterfeltet

Med ny finansiel luft under vingerne og en ny 2017-model præsenteret i går tror Saubers teamchef, Monisha Kaltenborn, at nye tider er på vej hos det lille schweiziske team.

Monisha Kaltenborn . Copyright Sauber Motorsport

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 21/2 2017 klokken 10:02

Allerede tidligt i 2016-sæsonen kæmpede Sauber F1 Team med store finansielle problemer, og mange frygtede, at det lille schweiziske team var tæt på lukning. Til alt held trådte Longbow Finance SA, et finansieringsselskab fra alpelandet, til med kapital og nu er udsigterne pludselig en del mere lovende.

Mandag præsenterede Sauber sin 2017-udfordrer, som vil være bestykket med en Ferrari-motorenhed fra 2016, men ikke desto mindre er teamchef Monisha Kaltenborn positiv og tror på fremgang.

”Sammen med Longbow Finance SA har vi store muligheder for at være konkurrencedygtige igen og vende tilbage til tidligere tiders succes i Formel 1,” udtalte Kaltenborn i forbindelse med præsentationen af den nye bil.

Saubers 2017-racer
Copyright Sauber


”Vi positionerer os på en ny måde. Vi har allerede taget de første skridt og er ved at bygge en et solidt grundlag for fremtiden.”

Kaltenborn tror også, at den nye bil kan løfte teamet op midterfeltet i 2017.

”Vi skal helt klart forbedre os, men med Sauber C36-Ferrari har vi en solid base såvel som ressourcerne til at udvikle yderligere på bilen.”

”Dette er vigtigt, hvis vi skal positionere os i midterfeltet.”

Saubers 2017-racer
Copyright Sauber


I forbindelse med optimeringen af teamet har Sauber hentet en række erfarne folk. En af dem er Jörg Zander, der er hentet ind som teknisk direktør. Tyskeren har en F1-fortid hos Toyota, BAR-Honda, Williams, Brawn og siden 2010 hos Audi Sport.

Selv om der har været løftede øjenbryn over Saubers brug af 2016-motorenheder fra Ferrari, ser Zander ingen problemer i den anledning – snarere tværtimod.

”Det er et afprøvet og gennemtestet system med stor holdbarhed, som vi starter ud med,” udtalte tyskeren.

”At være i stand til at starte tidligt ud og definere motorsystemet var en stor fordel, fordi teamet var kendt med motoren, transmissionen såvel som kravene til kølesystemet,” lød det fra Zander.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Micro Fittipaldi til Ferrari Renault præsenterer RS17 i London (opdateres med b »