Officielt: Capito forlader McLaren

Rygterne har været der længe, men nu er det endelig blevet officielt at McLaren skiller sig af med deres CEO Jost Capito.

McLaren set forfra. Monza 2016 lørdag . Copyright Monzanet.it

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 7/2 2017 klokken 10:02

Rygter er der altid mange af når det kommer til motorsport, men specielt omkring Formel 1 er der mange. Nogle af disse rygter bliver enten bekræftet eller afkræftet i en fart, men andre får lov til at løbe i mange måneder. Et af de rygter som vi har skulle høre på længe har været rygtet om, at McLaren og deres forholdsvis nyansatte CEO, Jost Capito ville gå hver til sit. Det rygte er ikke længere et rygte fordi her til formiddag har McLaren bekræftet, at de to parters samarbejde er ophørt.

Ny McLaren mand Jost Capito
Copyright McLaren


Det har teamet fortalt til motorsport.com, hvor en talsmand fra teamet har fortalt følgende.

"Jost kom til McLaren efter fire succesfulde år hos Volkswagens- motorsportsafdeling, hvilket betød at han havde stor motivation for at hjælpe McLaren tilbage mod toppen. Han ville bygge et team, som kunne få succes og vinde verdensmesterskabet inden for en nær fremtid. Desværre har vi ikke kunne nå til enighed med Jost om, hvad der skal til for at vi kan få succes, hvilket betyder at vi er blevet enige om at stoppe samarbejdet. Vi ønsker ham dog held og lykke i fremtiden," lyder det fra McLaren.

McLaren pitvæg
Copyright McLaren Media


Jost Capito blev hentet til McLaren i løbet af januar 2016, men han tiltrådte dog først i august, da Volkswagen ikke ville lade ham gå, før de havde fundet hans afløser. Fra 2012 til 2016 var tyske Capito chef for hele VWs motorsportsafdeling, som i den periode hentede fire verdensmesterskaber i rally. I august kom han så til McLaren, men det er så slut nu og det er det også hos VW, fordi de trak sig fra WRC efter deres seneste VM-titel. Dermed skal Jost Capito ud og finde helt nye græsgange, hvis han vil fortsætte i sporten.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Afsløring: Her er årsagen til Mercedes’ styrke De er glade i Baku »