Ocon på vej til Renault

Rygterne kører i F1-tempo i sommervarmen, hvor Force India nu indrømmer, at de er villig til at lade Esteban Ocon skifte til Renault.

Englands Grand Prix 2018 . Copyright Force Inda

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 24/7 2018 klokken 21:07

Som det er de fleste bekendt, er Esteban Ocon udviklingskører hos Mercedes AMG og derfor kun lånt ud til Force India, som er kunde til motorerne fra Stuttgart. Derfor er det pinkfarvede team også tvunget til at acceptere, hvis motorleverandøren ønsker deres kører retur.

Mercedes ønsker at Ocon skal udvikles endnu mere, og fabrikken er derfor nu interesseret i at få franskmanden til Renault, hvor de ser større muligheder end hos det økonomisk pressede Force India.

Et skifte til et hvilket som helst andet team end Mercedes kræver dog, at Ocons nuværende arbejdsgiver accepterer manøvren, som ikke indgår i den nuværende kontrakt.

”Vi ønsker ikke at afsløre detaljer om vore køreres kontrakter,” udtalte Otmar Szafnauer, CEO hos Force India, til Autosport.

Aserbajdsjans Grand Prix 2018 - Force India. Esteban OconEsteban Ocon.
Copyright Force Inda


”Det er dog ikke for meget at sige, at vi er tvunget til at løse ham. Hvis omstændighederne gør det til den bedste situation for os, så kigger vi på det.”

”Vi er glade for Esteban. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde for os, men når det kommer til stykket, er det os, der bestemmer.”

”Hvis Renault vil betale en masse penge, så vil vi overveje det,” lød det klart og tydeligt fra Szafnauer.

Kabalen efterlader dog den nuværende Renault-kører, Carlos Sainz, i et limbo, for spanieren er stadig kontraktligt bundet til Red Bull, hvorfra han er udlånt, men alt tyder på, at Daniel Ricciardo bliver hos teamet med de røde tyre i logoet.

Spekulationerne kan hermed fortsætte, og vi følger naturligvis op på udviklingen.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Miami taget af kalenderen Formel 1 rykker tættere på Danmark »