Nyt navn til Renault?

Renault-koncernen befinder sig midt i en omstrukturering, og meget tyder på, at Renaults Formel 1-team skifter navn, da Cyril Abiteboul skal stå i spidsen for et af koncernens bilmærker.

Cyril Abiteboul . Copyright Renault

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 4/9 2020 klokken 13:09

Renault-koncernen har været og er stadig i økonomiske vanskeligheder. Derfor er planen, at Renault-koncernen skal omstruktureres, hvilket også kommer til at berøre Renaults Formel 1-team – men ingen ved præcist hvordan.

Op til Italiens grandprix på Monza har Renault meddelt, at Cyril Abiteboul kommer til at stå i spidsen for mærket Alpine.

Renault-koncernen vil i fremtiden stå på fire grundsøjler, nemlig Renault, Dacia, Alpine og området „New Mobility“. Det skriver bl.a. motorsport.com.

Dermed kan teamet blive omdøbt til "Alpine" og Renault-mærket forsvinde fra Formel 1 - igen.

Renault har ejet Alpine siden 1973 og har i mange år benyttet navnet i forbindelse med Renaults egne sportsbiler.

Alpine havde tilbage i 1976 udviklet et F1-chassis til Renault, som Renault brugte som basis til deres første sæson i 1977.

Besøg hos Renault F1 i Enstone. Renaults RS01 racer som også blev kaldt te-pottenBesøg hos Renault F1 i Enstone. Renaults RS01 racer som også blev kaldt te-potten
Copyright Bil Magasinet BMF1


Renault ønsker ikke at kommentere rygterne om den mulige omdøbning af teamet. Til gengæld kunne Abiteboul fredag formiddag fortælle lidt som sit Alpine-projekt under pressemeddelelsen med F1-teamcheferne.

Det var de færreste, der regnede med at Alpine-mærket ville have en fremtid efter coronakrisen. Men det lader til, at den nye administrerende direktør for Renault, Luca de Meo, har planer om at genoplive mærket.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel: Vanskeligt at se hvor F1 er om 10 år Italiens GP: 1. frie træning »