"Jeg har brændt mine uheldige underbukser, så de ikke længere er i vejen," kom det humoristisk fra Palmer i et interview med Andrew Levin fra F1i.
Langt de fleste problemer med Renaults nye Formel 1 racer, har ramt Palmer, hvilket i stor grad har påvirket den sympatiske brite.
Palmer sikrede sig sædet hos Renault, da hans holdkammerat fra sidste sæson, Kevin Magnussen, sagde nej tak, for at søge lykken hos HAAS, hvor han fik en kontrakt på to år, mod den på et år hos Renault.
Mange rygter over de sidste 14 dage, peger på at Palmer ikke holder sæsonen ud hos Renault, da Toro Rosso gerne ser Carlos Sainz Jr. rykke ud af deres hold, efter en mere og mere negativ indstilling mod Toro Rosso-holdet er kommet frem.
De fleste er ikke i tvivl om, at Sainz er hurtigere end Palmer, hvorfor Renault, der leverer motorer til Toro Rosso og Red Bull, er yderst interesseret i at få fingrene i spanieren, der ellers længe har været rygtet til Ferrari.
Renault har meldt ud, at de ikke har et skifte på vej, så rygtet om et skifte mellem de to, eller bare et exit til Palmer allerede i Ungarn, virker meget usandsynligt.
Skyerne samler sig over Palmer - Løbsbilleder fra Renault
Copyright Renault F1
Palmer selv, er da også meget rolig omkring rygtet.
"Jeg glæder mig meget til løbet i Budapest, som jeg vandt i GP2 tilbage i 2013," kom det fra Palmer.
"Vi har bevist, at vores bil er ved at være god nok til at kæmpe med om point, til hvert løb, så længe den holder," kom det yderligere fra ham.
På Silverstone udgik han på opvarmningsomgangen efter et hydraulisk problem, der var forsaget af en simpel defekt O-ring (en pakning, red.).