Monacos GP: 1. Frie træning: Første stik til Hamilton

Første træning fra Monaco er overstået og det blev med to sølvpile og en enkelt italiensk hest i top-tre.

Lewis Hamilton . Copyright Mercedes AMG GP

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 26/5 2016 klokken 15:05

I dag er løjerne omkring Monacos Grand Prix for alvor blevet skudt i gang idet man allerede har kørt den første af dagens to frie træninger. Den første træning sluttede med Lewis Hamilton som hurtigste mand. Britens tid på 1:15.537 var nemlig omkring 0.100 sekund hurtigere end Nico Rosberg i den anden Mercedes.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


På tredjepladsen finder vi den første Ferrari med Sebastian Vettel, som satte træningens tredje bedste tid. Tyskerens tid var omkring 0.500 sekund efter Lewis Hamiltons tid. Efter Vettel lå der tre biler med Red Bull-logo på siden. Daniel Ricciardo sluttede som nummer fire foran Max Verstappen i den anden Red Bull-racer, mens Daniil Kvyat sluttede som nummer seks. De første seks kørere var alle under et sekund fra Lewis Hamiltons hurtigste tid.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Media


Af andre resultater kan det nævnes at Kimi Räikkönen sluttede som nummer ni. Finnen var cirka 1/400 sekund efter Lewis Hamilton. Vores egen Kevin Magnussen sluttede som nummer 17, men han var næsten 3 sekunder efter Hamilton. Faktisk var springet fra de hurtigste til de langsomste på hele fem sekunder i den første træning, hvilket er noget af det største, vi har set i denne sæson.

Jolyon Palmer og Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport


Der var også nogle uheldige helte under den første træning idet Felipe Massa og Jolyon Palmer smadrede deres biler, mens Jenson Button var tæt på at blive ramt af et kloakdæksel, der var blevet suget op af en anden bil. Der skete dog ingen personskader ved nogen af episoderne.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:15.537 + 0.000 31
2. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:15.638 + 0.101 39
3. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:15.956 + 0.419 26
4. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:16.308 + 0.771 29
5. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:16.371 + 0.834 30
9. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:16.912 + 1.375 24
11. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1:17.562 + 2.025 44
12. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:17.599 + 2.062 33
13. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:17.838 + 2.301 27
14. Esteban Guiterrez Moneygram Haas F1 Team
P
1:17.909 + 2.372 25
15. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:17.920 + 2.383 26
19. Felipe Massa Williams Racing
P
1:18.746 + 3.209 10
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jules Bianchis familie anlægger sag mod FIA Monacos GP: 2. Frie træning - Tyren hurtigst af al »