Jules Bianchis grusomme dødsulykke under Japans Grand Prix får nu et restsligt efterspil. Således anlægger familien til Jules Bianchi nu en retssag mod motorsportens styrende organ FIA, kørerens daværende team Marussia, samt Formula One Management (FOM).
Bianchi døde den 17. juli sidste år, ni måneder efter at han på en ekstrem regnvåd Suzuka-bane, i for høj fart under gult flag, fortsatte lige ud i et sving og hamrede ind i bagpartiet på en mobilkran, som netop var ved at bugsere en anden bil væk fra svingets fanggrus.
Den 26-årige franskmand er den første F1-kører i 20 år, der har mistet livet som følge af kvæstelser ved et Formel 1-løb.
Jules Bianchi under Japans Grand Prix 2014 kort før det gik galt.
Copyright Marussia F1
I en erklæringen udsendt fra advokatfirmaet Stewarts Law hedder det:
"Familien til Formel 1-racerkøreren Jules Bianchi har i dag meddelt, at de planlægger at anlægge sag i England vedrørende de fatale hovedskader, som Jules Bianchi pådrog sig i et voldsomt sammenstød med en mobilkran under det japanske Grand Prix på Suzuka, 2014."
"Brevene (til FIA, Marussia og Formula One Group) forklarer, hvorfor Bianchi’s familie føler, at foranstaltninger truffet af en eller flere af disse parter bl.a. kan have bidraget til Jules' dødsulykke og anmoder dem derfor om at erkende, at der blev begået fejl i planlægning, timing, tilrettelæggelse og afviklingen af løbet, som fandt sted under farlige forhold og under tyfonsæsonen i Japan."