I kasinobyen Monaco, er sætningen "The Sky is the limit", ikke kun gældende på det legendariske kasino i hjertet af det lille fyrstendømme, det gælder også alt omkring Formel 1 løbet, hvor det er muligt at leje et værelse på en af de vilde Yachter der ligger lige ud til banen, komme med til de vildeste fester og ankomme med stil i helikopter.
Men det kan selvfølgelig også gøres meget billigt! Og det er nu du skal planlægge næste års tur, så læs alt hvad du skal vide om Monaco, hér!
I vores rejs-selv guides har altid fire faste punkter, hvor vi gennemgår dine muligheder. Nederst i artiklen har vi samlet det hele i en grafik, så du kan se alle priserne og evt. selv sammensætte din helt egen perfekte F1-rejse.
- F1 billetten
- Rejsen ud og hjem
- Indkvartering
- Transport frem og tilbage til banen
Normalt vil vi også have fire prislejer, startende med ”den billige” men dette findes desværre ikke i Monaco så den udgår. I stedet har vi indført ”den urimeligt dyre” hvis der skulle sidde en læser derude med en velspækket tegnebog.
Felipe Massa
Copyright Williams F1 Team
F1 Billetten til verdens mærkeligste bane
Billetten er det vigtigste på turen, så det skal være i orden. Køb kun hos velrenommerede bureauer, så du er sikker på, at du får en ægte billet. Vi må også advare mod de mange billethajer, som altid huserer omkring banen.
Løbsbanen dengang var generelt den samme som i dag bortset fra svømmepølsektionen, som blev indviet i 1973. Men var ideen med at afholde et hurtigt løb i byen ikke en smule dumdristigt? Der var trapperne mellem Quai des Etats Unis og Quai Albert 1er, der skulle overvindes. Og flere trapper langs gasometerne at passere. Der var også brostenene og sporvognssporene mellem Condamine og Casinoet at tage i betragtning.
Kongen af Monacos Grand Prix må uden tvivl være Ayrton Senna, der blandt andet vandet løbet fem gange i træk fra 1989 til 1993, selvom det i 1992 holdt meget hårdt, idet Nigel Mansell kom ud lige efter Senna efter sit sidste pitstop. Mansell var i den klart hurtigste bil og med helt friske dæk, men alligevel var det umuligt at finde et hul forbi brasilianeren. Dermed blev Mansells sejrsstime med sejre i de første fem løb i sæsonen brudt. 12 år senere skulle det samme ske for Michael Schumacher.
Prisleje |
Beskrivelse |
Den rimelige |
General admission er desværre dobbelt så dyrt i Monaco som på øvrige baner, men det holder sig lige under 1000 kr. 130 Euro svarer til ca. 980 kr. |
Den dyre |
Grandstand L, Pool complex. Den legendariske dobbeltchikane lige efter tunnellen. Garanti for action hele weekenden. |
Den meget dyre |
Gold VIP Terrace - dette er blot ét eksempel på de mange terrasser som kan lejes under løbet. Med i prisen følger også en general admission billet, så man kan gå rundt om banen. Det kan gøres fra 6-7000kr pr person, men hér har vi valgt en af de rigtigt fede! |
Den urimeligt dyre |
Hér skal du selvfølgelig se løbet fra din egen båd. |
Monaco tribuneoversigt
Copyright BookF1
Køb din billet via BookF1 som har alle de omtalte billetter:
Sådan kommer du til Monaco
Billetter kan f.eks. bookes via Momondo, Trivago, Expedia eller lignende online-tjenester.
For at komme til Monaco, rejser man til Nice og tager toget til Monacos centrum.
Prisleje |
Beskrivelse |
Den rimelige |
Hér foreslår vi at du tager med Norwegian og flyver direkte til Nice. Det tager under 3 timer. |
Den dyre |
Hér vil vi vælge SAS Plus Full Flex så du nemt kan ombooke hvis du lige forlænger ferien med et par dage. |
Den meget dyre |
SAS Business Class - så starter du luksusrejsen under luksuriøse forhold med champagne og god benplads. |
Urimeligt dyre |
Båd! Behøver vi sige mere? Monaco er en havneby og man sejler naturligvis dertil og jo flere penge du har, jo tættere på banen, kan din båd ligge. |
Sådan kan du bo
Via Airbnb er det muligt at booke en lejlighed til 6-7000kr og her er der typisk plads til 3-4 personer. Søg efter lejligheder i Frankrig, men tæt på Monaco. Monaco er et meget lille område så det vil ofte være en kort tur med taxa eller til fods, for at komme til banen. Øst for Monaco ligger der mange lejligheder langs hovedvejen og hér går bus 100 direkte til Monacos centrum hver kvarter.
Naturligvis er er også hoteller i massevis i det lille fyrstdømme men de kræver alle en solid økonomi at være med.
Prisleje |
Beskrivelse |
Den rimelige |
Airbnb, find en rimelig lejlighed til under 7000kr |
Den dyre |
Hotel i nærheden af Monaco, men stadig ikke i Monaco, fx Costa Plana – Pierre & Vacances, et lille stykke vest for Monaco. Det kan gøres for et par tusinde for de dage hvor løbet køres. |
Den meget dyre |
Le Meridien ligger lige på grænsen til Frankrig i det østlige Monaco. Hér er der privat natklub hvor alle de rige og kendte fester. Desuden tæt på den midlertidige Amber Lounge natklub som opstår til hvert eneste Formel 1 løb - det er her man kan feste med supermodeller, rockstjerner og racerkørere. |
Den urimeligt dyre |
Hér synes vi egentlig at man frit kan vælge mellem sin båd eller et hotel midt i Monaco. |
Transport frem og tilbage
Fra Nice lufthavn kan man tage en bus for 22 EURO pr. næse, men bemærk at det tager dobbelt så lang tid som med taxa, og en taxa (med plads til 3) koster kun 100 euro, og kører dig lige til døren med din kuffert!
Det er ikke unormalt at man skal gå flere kilomenter for at komme ud til Formel 1 banen, fx på Monza hvor man bliver sat af 1,5km syd for banen uanset hvor man har billet til. Hvis man så sidder ved Lesmo-kurven (i den anden ende af banen, red.) ja, så traver man 3-4 km før man er på plads.
Prisleje |
Beskrivelse |
Den rimelige |
Med bussen kommer man billigt frem og tilbage men man skal ikke være bange for at gå et par km - og der er mange bakker i Monaco! |
Den dyre |
En taxa er faktisk ikke mere dyrere end en bus men stadig dyrere. |
Den meget dyre |
Heli air Monaco klarer det nemt. 341 EURO fra Nice til Monaco - og der er plads til tre personer! Det er ikke engang dyrt |
Den urimeligt dyre |
Egen båd hele vejen. Ikke så meget bøvl - kun uendelig komfort og kold champagne. |
Opsummering
Vi har samlet alle priserne i nedenstående tabel. Den billigste rejse kan gøres for lige under 5500kr, hvilket ikke ligefrem er billigt, men Monaco er den ultimative Formel 1 oplevelse så der er fuld valuta for pengene. Den dyre rejser svarer nogenlunde til de pakkerejser som forskellige bureauer tilbyder, så her er et par tusinde kroner at spare ved at lave benarbejdet selv. Den meget dyre skal prøves! Og den urimeligt dyre - ja, vi drømmer stadig!
Monte Carlo-banen er stort set alt det, som alle de andre baner ikke er. Det er en snørklet bane, som stiller ekstreme krav til bilernes evne til at suge sig fast til asfalten. Samtidig betyder banens status til daglig som almindelig gader, at den er usædvanlig beskidt og fedtet – specielt om torsdagen.
Et andet kendetegn ved banen er afkørselsmulighederne – eller rettere mangel på samme. Det er stort set kun i forbindelse med Sainte Devote efter start-/mål-"langsiden", at der er en mulighed for at redde sig ud af en kritisk situation, som man blandt andet så det i 1997, da Michael Schumacher missede bremsepunktet og i stedet for at satse tog en snurretur og kunne fortsætte på vej mod sin sejr.
De meget særprægede og vanskelige forhold forhold samt det faktum, at der er kontant afregning ved kasse 1 for fejltagelser, betyder, at det også er en bane, der stiller store krav til kørerne. Det er ikke uden grund, at når man kigger listen af vindere igennem, at alle de store mestre er repræsenteret, mens de mere ukendte kørere stort set er fraværende – man vinder ikke Monacos Grand Prix udelukkende ved at være på det rette sted på det rette tidspunkt, med Olivier Panis i 1996, som undtagelsen, der bekræfter reglen.
Oversigt over priser til vores Monaco guide
Copyright BMF1
Hvis du har spørgsmål om indkvartering eller andet, så skriv endelig til os på
Facebook eller på
webmaster@bmf1.dk.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Jesper Hansen.
Jesper Hansen er BMF1 nye rejse- og livsstils-ekspert. Jesper har en fortid som Formel 1 rejsearrangør og har besøgt Formel 1 baner over hele verden. Senest var han med i Monaco og har taget et overflødighedshorn af observationer med omkring den livsstil der kun hører til hos de absurd rige, hvadend det drejer sig om både eller ure.