Der er ingen tvivl om, at det er nemt og bekvemt at ringe til et rejsebureau og bestille en Formel 1-rejse, men er det de ekstra penge værd i forhold til en rejse, du selv står for?
Med BMF1’s guide i hånden får du alle tips og tricks til selv at rejse ud og se Formel 1-løb på egen hånd. Vi har over 15 års erfaring med at tage til Formel 1-løb, og vi har været på de fleste baner i Europa samt et par enkelte udenfor Europa.
Billeder fra BMF1 turen til Monza 2012
Copyright Ewert Foto
Vælger du at rejse på egen hånd, skal du selv sørge for transport mellem hotellet og banen, hvilket kan være en udfordring. Det kan dog også være en unik mulighed for at opleve mere af den by, du bor i, og så giver det ekstra frihed.
Over de kommende uger vil BMF1 bringe flere guider til, hvordan du nemmest kan få en fantastisk Formel 1-oplevelse, samtidig med at budgettet ikke bliver sprængt, og I får det helt, som I gerne vil have det.
Vore guides vil indeholde flere sammensætninger af rejser, afhængig af hvilket budget man har. Så der er både noget for den studerende og for direktøren, som vil gå skulder ved skulder med Lewis Hamilton i pitten.
BMF1 på hårdt arbejde hos Red Bull
Copyright Allan Haslund
BMF1 vil have skribenter repræsenteret til flere europæiske løb, hvor vi vil mødes med jer og give jer Formel 1-indsigt på udvalgte tidspunkter og steder på banerne.
Vi glæder os til at mødes med jer i 2016!