Under løbet i Abu Dhabi var Lewis Hamilton i den sidste del af løbet, overraskende langsom, men kun langsom på strækninger hvor den nykårede verdensmester Nico Rosberg, ikke kunne komme forbi ham.
Hamilton lagde heller ikke skjul på, at han gjorde det for at gøre det muligt for de bagfra kommende kørere, Sebastian Vettel og Max Verstappen, at komme forbi Rosberg, hvilket var Hamiltons eneste chance for igen at blive verdensmester.
Hos Mercedes var man absolut ikke tilfreds med at se deres stjerne opføre sig sådan, hvorfor han ved flere lejligheder blev bedt om at sætte farten op.
Toto Wolff og Paddy Lowe overvejer om de skal gøre noget ved Hamilton
Copyright Daimler Benz
Mercedesfolkene var på intet tidspunkt i tvivl om, at Hamilton kunne køre hurtigere, da de ikke en eneste gang bad ham lukke Nico Rosberg forbi, selvom han var tydeligt hurtigere.
Selv da Paddy Lowe kom på radioen og understregede overfor Lewis, at dette ikke var en henstilling, men en direkte ordre om at sætte farten op, valgte Hamilton at holde fast i sin taktik.
Som følge af dette, har Mercedes besluttet sig for at indkalde Hamilton til en samtale på kontoret.
Konsekvensen for Hamilton kan være, at de giver ham en bøde, hvilket næppe vil røre ham ret meget, eller at de går til den yderlighed at suspendere ham. Det sidste svarer til en fyring, da den hurtige brite næppe har problemer med at sikre sig et andet sæde, selvom alt der er interessant er besat.
Men kender vi Mercedes ret, så får han et rap over fingrene og så sker der ikke mere der.
Man kan jo sige, at nu gik alt godt. Hamilton vandt løbet og Rosberg vandt mesterskabet. Men hvis nu Hamiltons plan var lykkes, så Rosberg kun blev nummer 4 og Hamilton så blev verdensmester igen, så havde der nok været en anelse ballade i luften.