Mercedes øjner flere problemer

Mercedes oplever holdets værste sæsonstart nogensinde, men der er ikke meget der tyder på at de er lige ved at vende lykken. Toto Wolff har fuld opmærksomhed på udviklingen, men det ser ikke ud til at virke.

Mercedes i Saudi Arabien . Copyright Mercedes AMG - Sam Bloxham

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/4 2024 klokken 10:04

De tidligere så suveræne verdensmestre fra Mercedes, ligner mere og mere nogle knækkede folk.

Hver gang de kommer med opdateringer, som de har enorme forhåbninger til, ser det ud til at de går baglæns.

Set udefra, ser det ud til at der må være noget galt med de data de får fra deres simuleringer.

Der er ingen der bliver dårlige, eller decideret dumme, i løbet af natten og Mercedes har tydeligt bevist at de kan designe biler, der er hurtige og pålidelige, så hvorfor bliver det ved med at gå galt?

Samtidig med at man bryder hovederne i holdets tekniske afdelinger, der er berømte for at være yderst effektive og fantastiske til at arbejde sammen, står holdet med en teknisk stærk kører, der ikke længere ønsker at være en del af holdet.

Efter Lewis Hamilton meldte ud, at han ikke længere vil være en del af Mercedes holdet, har holdet, af gode grunde, holdt igen med at give ham informationer om bilen og dens udvikling.

Det betyder så, at det er George Russell der står med det store ansvar, hvilket han tydeligt ikke er så god til.

I Kina giver det så ekstra udfordringer, når der kun er en enkelt træning, til at finde det rigtige setup, som følge af at det er en Sprint weekend, der venter os.

Så alt i alt, ser det ud til at Mercedes igen får en weekend, som de nok helst vil glemme.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« 2025-kalenderen afsløret - start i Melbourne Honda presser Stroll »