Manor giver ikke op

Force India har udtalt, at man snart vil begynde at fokusere mere på 2017 raceren end den nuværende racer, men det har man ikke tænkt sig hos Manor Racing.

Rio Haryanto Barcelona februar 2016 . Copyright Manor Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 8/6 2016 klokken 08:06

Den anden dag kom det frem, at Force India er meget tæt på at skære ned på udviklingen af deres 2016 racer for i stedet at fokusere på bilen til næste sæson. Den taktik har flere af de små teams haft succes med før i tiden, men det er ikke en strategi man vil følge hos feltets mindste team. Hos Manor Racing vil man nemlig ikke opgive arbejdet på 2016 bilen.

Pascal Wehrlein
Copyright Manor Racing


Teamet er nemlig nødt til at finde ud af, hvad denne sæsons bil kan, så man kan forbedre det til næste sæson.

"Vi arbejder en smule på bilen til 2017, men det er ikke meget og der er sikkert flere teams som arbejder mere end os. Vi fokusere nemlig fortsat på vores 2016 racer, dels fordi vi skylder kørerne at blive ved med at udvikle bilen, men også fordi vi er nødt til at finde ud af hvad den kan. Når vi har fundet ud af det kan vi begynde at udvikle bilen til næste sæson, så får vi forhåbentlig en bedre bil at arbejde med," lyder det fra Manors Dave Ryan.

Pascal Wehrlein
Copyright Manor Racing


Manor-raceren i år er meget stærkere end de racere teamet ellers har bygget i deres syv sæsoner i Formel 1. De har dog selv udtalt at det kræver et endnu større skridt at komme helt op på siden af deres nærmeste konkurrenter, men det er bestemt en mulighed og det bliver spændende at følge deres udvikling.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Aserbajdsjans GP: Dækvalg McLaren med ny turbo »