Force India hentede sæsonens første podieplacering i sidste weekend, da Sergio Perez sluttede som nummer tre i Monaco. Udover det resultat så har sæsonens første seks løb været mere med pil ned ad end op ad. Derfor begynder det indiske team, inden længe at fokusere mere på udviklingen af 2017 bilen i stedet for 2016 bilen.
Sergio Perez
Copyright Force India
Beslutningen er dog ikke taget endnu, men teamchef Bob Fernley, udtaler at en beslutning vil blive taget inden for de kommende uger. Han siger dog også at man stadigvæk har tiltro og forventninger til den nuværende bil VJM09.
"Jeg er sikker på vores tekniske team ved, hvornår man skal tage springet og fokusere mere på bilen til 2017 end den bil vi har i år og jeg tror det skifte kommer rimelig hurtigt. Jeg tror dog også der kan komme mere ud af bilen vi har i år, det er bare vigtigt at være klar til 2017. Reglements ændringerne giver os nogle muligheder som vi skal udnytte fuldt ud," lyder det fra Fernley.
Nico Hulkenberg og Sergio Perez
Copyright Force India
Force India lavede samme nummer tilbage i 2013 sæsonen, hvor man hurtigt valgte at fokusere mere på udviklingen af 2014 bilen. Det førte til at 2014 sæsonen blev deres bedste sæson, når man ser på antallet af de point de hentede. I sidste sæson blev de det femte bedste team, men de hentede "kun" 136 point. I 2014 sluttede man som nummer seks i konstruktørmesterskabet, men man hentede hele 155 point.