Mallya arresteret

Force Indias ejer, indiske Vijay Mallya, er blevet arresteret i sit hjem i London. Anklagen går på hvidvaskning af penge. Om det vil få indflydelse på Formel 1-holdet, afhænger meget af udfaldet af dommen.

Vijay Mallya . Copyright Sahara Force India

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 4/10 2017 klokken 15:10

Den indiske stat har længe arbejdet på, at kunne arrestere Force India ejer, Vijay Mallya, som de påstår skylder ufattelig mange penge i skat.

Hidtil har de dog ikke haft held med sig, da anklagerne de har været fremme med, indtil nu, ikke har haft virket i England.

Men med de seneste anklager, der går på, at han har stået for hvidvaskning af penge, der kom fra Indien og gik gennem et af Vijay Mallyas selskaber i London, hvorfra de så kom til Formel 1-holdet Force India, er det lykkedes for dem, at få ham anholdt.

Mallya blev dog få timer efter, løsladt mod kaution.

Sagen er en udløber af en økonomisk strid, der stammer fra konkursen af Mallyas flyselskab Kingfisher Airline, der gik konkurs i 2012.

I 2016 strammede nettet omkring den farverige inder, hvilket fik ham til at flygte til London, hvor han siden har boet, beskyttet af engelsk lov.

Ifølge rygter skifter Force India Formel 1 holdet navn efter denne sæson, til Force 1, eller Force One. Om Mallya fortsat er med i ejerkredsen til den tid, vides endnu ikke.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Interne rokeringer hos Ferrari efter motorfejl Red Bull har de største nosser »