Lige kamp hos Ferrari

Ferrari-kørerne Carlos Sainz og Charles Leclerc får lige muligheder i næste sæson. Teamchefen, Mattia Binotto udelukker, at der en førstekører hos det ikoniske hold.

Ferrari teamet i Monaco . Copyright Ferrari

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 29/12 2021 klokken 13:12

Sainz og Leclerc var blandt de tætteste dueller mellem teamkammerater i 2021. Leclerc formåede at udkvalificere Sainz 13 gange mod spanierens ni gange. I løbene klarede den tidligere Alfa Romeo-chauffør sig også bedre end Sainz, hvor han sluttede foran spanieren 14 gange.

Dog var det Sainz, der scorede flest point, hvor han scorede 164,5 point modsat Leclerc, som scorede 159 point.

Ferraris holdchef, Mattia Binotto, blev spurgt ind til, hvordan de vil tackle duellen mellem Leclerc og Sainz i 2022.

“I forhold til kørerne, som vi ofte har sagt før, så tror jeg, at tiderne på banerne vil diktere det.” motorsport.com

“Vi vil altid prioritere holdet, men der er ingen tvivl, om hvis de kan kæmpe for vigtige positioner i mesterskabet, så vil det være banen, der fortæller om hvem der er foran.”

“Og nogle gange tror jeg ikke, at det kun handler om kørertalent eller kørerkapicitet. En kører kan være meget uheldig og have en beskadiget bil, holdbarhedsproblemer, eller ulykker.”

“Så jeg tror ikke, at vi behøver at tale om det endnu, og vi har helt sikkert ikke en politik om en første- og andenkører. Det vil vi diskutere baseret på positionerne på banerne, hvis situationen skulle opstå. "

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ingen førstekører hos Williams De afgørende øjeblikke mellem Hamilton og Verstapp »