Leclerc ramt af corona - igen!

De stopper bare aldrig, de corona-bølger... Nu må Ferrari-køreren Charles Leclerc en tur under dynen og i isolation efter at være blevet ramt af corona - for anden gang.

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 16/12 2021 klokken 19:12

Det er ikke kun julefrokoster, koncerter og andre arrangementer, der rammes af corona i øjeblikket.

Corona spøger stadig i Formel 1, også selv om sæsonen er slut:

Ferrari-køreren Charles Leclerc er nu blevet ramt - igen -, efter han også var ramt sidste år.

Det oplyser Ferrari på Twitter.

Ifølge Ferrari har Leclerc kun milde symptomer og befinder sig i øjeblikket i selvisolation hjemme.

Op til Abu Dhabis grandprix var Haas-køreren Nikita Mazepin også blevet testet positiv for corona.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER