Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 17/5 2017 klokken 13:05
Canadieren Nicholas Lafiti tegnede allerede kontrakt med Renault Sport F1 sidste år, uden at aftalen siden har materialiseret sig i nogen form for test. Men det får han i dag.
Således skal Lafiti køre sine første omgange i Renault RS-17-raceren på Circuit de Catalunya ved Barcelona.
I går kørte Jolyon Palmer (billedet) på Barcelona-banen i forbindelse med test for Pirelli, og meningen er, at Lafiti skal indgå i Pirellis dækudviklingsprogram i 2018.
Ifølge Renault Sport F1s direktør, Cyril Abiteboul, vil testen være et vigtigt skridt for den unge canadier i hans videre karriere.
Lafiti har tidligere kørt i det italienske og europæiske Formel 3-mesterskab samt i Formel Renault 3,5. Aktuelt kører den 22-årige canadier i Formel 2-mesterskabet, hvor han er makker til Renaults anden test- og udviklingskører Oliver Rowland hos DAMS.