Reglerne (i reglementets stykke 9.2) foreskriver at nummeret på raceren skal være "tydeligt" når raceren ses forfra. Dette overholder Force India ikke 100% da nummeret er placeret på den vandrette del af næsen.
Spaniens Grand Prix. Søndag. Nye tydeligere numre på racerne. Esteban Ocon
Copyright Force India
Under Spaniens Grand Prix havde alle teams gjort numrene meget tydelige i henhold til de nye regler. Især Mercedes havde gjort meget ud af det grafiske design og Haas havde også benyttet sig af muligheden for at vise kørerens navn, forkortet til 3 bogstaver bag på racerens haj-finne.
Force India slipper dog for straf i første omgang. Først og fremmest fordi de har lovet at rette op på misæren til næste løb (Monacos Grand Prix, red.) og desuden fordi FIA ikke har påpeget noget overfor teamet i løbet af weekenden. Force India tildeles en bøde på 25.000 EUR, men bøden gøres betinget og skal derfor kun betales hvis teamet igen forbryder sig mod reglerne.