Kevin ser Silverstone som hjemmebane

Når nu vi endnu ikke har et Formel 1 Grand Prix i Danmark, er det løbet i England, der giver Kevin Magnussen den bedste følelse af at være på hjemmebane, udtalte han i et interview op til weekendens Grand Prix på Silverstone

Kevin Magnussen, Bahrain 2016. . Copyright Renault Sport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/7 2016 klokken 14:07

Silverstone banen ved Northamptonshire tæt på London, er hjemmebane for størsteparten af holdene.

Ikke mindre end 7 af Formel 1 feltets 11 hold, holder til huse tæt på den engelske flade bane, med Force India som dem der er tættest på, med egen indkørsel til banen, direkte fra deres fabrik.

Banen, der er bygget op på en gammel lufthavn, er den ældste bane på Formel 1 kalenderen, dog ikke den der er kørt flest løb på.

"Højhastighedssvingene her på banen, er noget jeg virkelig holder meget af. Især Maggots og Becketts er noget helt særligt", kom det fra Kevin Magnussen.

"Sidst jeg kørte her, skorede jeg point med en fantastisk 7. plads. Det vil jeg meget gerne gentage", tilføjede han.

Kevin Magnussen, Kina 2016
Copyright Renault Sport


"Vi har desværre ikke en Formel 1 bane i Danmark, men Silverstone giver mig en god følelse, som om det var hjemmebane, så jeg glæder mig meget til weekenden", sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Opdateringen blev klar Så har Mercedes holdt møde »