Kæmpebøde til Ferrari

Et forfejlet pitstop og et brækket ben er en kostbar cocktail i Formel 1. Det må Ferrari sande efter at teamet er blevet idømt en heftig bøde på grund af en mekanikers brækkede ben under Bahrains Grand Prix.

Ferrari motorhome . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 9/4 2018 klokken 10:04

Trods store og til stadighed øgede sikkerhedsforanstaltninger i Formel 1 sker der tid efter anden uheld. I gårsdagens grandprix på Sakhir-banen i Bahrain var en Ferrari-mekaniker så uheldig, at han brækkede benet, da Kimi Räikkönen kørte ud fra sit andet pistop.

Under pitstoppet opstod et problem med finnens venstre baghjul men fejlagtigt fik køreren grønt lys til at køre uden at det nye hjul var blevet monteret. Uheldigvis stod en mekaniker stadig med sit venstre ben placeret foran baghjulet, hvormed den røde racer ramte mekanikeren og brækkede hans ben.

Et pitstop er en hektisk affære på ca. 3 sekunder, men uheld opstår heldigvis sjældent. Her der det fra Brasiliens Grand Prix 2017 med Vettel i pit.
Copyright Ferrari


Det så temmelig alvorligt ud og lige så alvorligt tog FIA, den internationale motorsportsorganisation, uheldet. Efter at have hørt Ferraris forklaring på årsagen til uheldet blev teamet idømt en bøde på 50.000 euro (ca. 372.000 DKK).

I en erklæring skriver FIA:
"Stewards besluttede at bilen blev frigivet på en usikker måde og i strid med artikel 28.13 a). Teamet frigav bilen på en måde, der var til fare for teampersonale og forårsagede skade."

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari-mekaniker fik dobbelt benbrud Ferrari-mekaniker i bedring »