Ferrari-mekaniker i bedring

Den uheldige mekaniker hos Ferrari, som blev påkørt under Kimi Räikkönens pistop i forbindelse med Bahrains Grand Prix er heldigvis i bedring, oplyser hovedpersonen selv.

Bahrains Grand Prix 2017 - Ferrari pitstop . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 9/4 2018 klokken 11:04

Et fejlagtigt ”go” til Kimi Räikkönen under kørerens andet pistop i Bahrains Grand Prix resulterede desværre i, at den røde racer kørte ind over en mekaniker, der stadig stod placeret foran bilens venstre baghjul, som teamet havde problemer med at montere. Konsekvensen blev et brækket venstre lægben og skinneben.

Kort efter uheldet blev mekanikeren, Francesco Cigarini, fløjet til Bahrains BDF Hospital til behandling og i dag melder hovedpersonen selv, at han er ved godt mod og at operationen var en succes.

"Operationen gik godt," skrev Cigarini på Instagram. "Jeg vil gerne takke alle de mennesker, der spurgte til mig og var bekymrede. Bare en stor tak. Kram."




Kimi Räikkönen, som i øvrigt var uden skyld i uheldet, sendte også en hilsen via Instagram til mekanikeren: "Get well soon mate!”

Og det samme skal lyder her fra.

Uheldet koster Ferrari en bøde på 50.000 euro (ca. 372.000 DKK).

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kæmpebøde til Ferrari Igen flotte karakterer til Kevin »