Horner: Kvyat fortjener en ny chance

Jacques Villeneuve og Pierre Gasly forstår det ikke, men Christian Horner mener at Daniil Kvyat har fortjent en ny chance.

Daniil Kvyat. . Copyright Red Bull Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 26/10 2016 klokken 14:10

I sidste uge kom det frem, at Red Bull havde forlænget kontrakten med Daniil Kvyat, så den unge russer igen skal tørne ud for Toro Rosso i den kommende sæson. Det er dog ikke alle som forstår den beslutning, i går var Jacques Villeneuve ude at sige, at han ikke mener det er fortjent og i weekenden var det den mulige afløser til Kvyat, Pierre Gasly, som var ude at ytre sig. Nu har russiske Kvyat så fået en støtte og det er fra hans gamle teamchef.

Daniel Ricciardo og Christian Horner.
Copyright Red Bull Contentpool


Teamchefen for Red Bull Racing har nemlig været ude at sige, at Daniil Kvyat havde fortjent en ny chance og han er glad for at Red Bull har givet ham den.

"De spurgte mig til råds og der sagde jeg til dem, at jeg synes de skulle beholde ham en sæson mere. Hans selvtillid fik et ordentligt knæk i starten af sæsonen, men han har formået at kæmpe sig tilbage, hvilket er rigtig godt gjort af en gut, som kun er 22 år gammel. Derfor mener jeg det er rigtigt at give ham endnu en chance, fordi jeg tror sagtens han kan vende denne nedtur til noget positivt," lyder det fra Christian Horner.

Daniil Kvyat.
Copyright Red Bull Media


Daniil Kvyat fik sin Formel 1-debut tilbage i 2014, da han kørte en fuld sæson for Toro Rosso. Her gjorde russeren så godt et indtryk, at man valgte ham til at erstatte Sebastian Vettel hos Red Bull i 2015 sæsonen. Her gjorde den unge russer det ganske udmærket ved at hente en podieplacering i Ungarn og han sluttede foran sin holdkammerat Daniel Ricciardo i den samlede stilling. En podieplads er det også blevet til i denne sæson, men nogle uheldige episoder i Kina og Rusland fik Kvyat degraderet og sendt ned til Toro Rosso igen. Her skal han så køre i næste sæson, og så må tiden vise, hvad der sker efter det.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Dennis bliver til McLaren vinder Er Malaysias GP på vej ud af kalenderen? »