Siger man McLaren, siger man stort set også Ron Dennis. De to har nemlig været sammen stort set hele deres fælles liv, hvor de har været sammen i forskellige roller. For det meste har de to oplevet store succeser sammen, men her på det seneste er det ikke gået særlig godt. Det britiske team fra Woking har ikke vundet et løb siden 2012, så det er faktisk ved at være fire år siden. Det passer ikke Dennis, så derfor mener en tidligere kollega at den Woking-fødte Ron ikke forlader McLaren før de begynder at vinde igen.
Stoffel Vandoorne, Ron Dennis og Jenson Button.
Copyright McLaren Media
Den tidligere kollega som har udtalt dette er Dave Richards, som var en del af Benetton og BAR holdene, da de var en del af Formel 1-feltet.
"De har skiftet meget ud på det seneste og hentet en masse gode folk ind. Derfor er der en masse ting som indikerer at de går en lysere fremtid i møde, så jeg kan ikke forestille mig, at Ron trækker sig før han har set sit hold vinde igen. Det skal så siges, at når de vinder igen, vil det være det rigtige tidspunkt for ham at trække sig på," lyder det fra Richards.
Dave Richards
Copyright BBC
For dem der ikke har helt styr på hvem denne Dave Richards er, så kan det lige nævnes at han ud over de overstående aktiviteter i Formel 1, måske mere er kendt for nogle lidt andre ting. Richards er nemlig manden Prodrive, som bl.a. var dem som stod bag BAR Racing i Formel 1. Udover det, så stod Prodrive også bag Subaru da de deltog i verdensmesterskabet i rally og det var også Prodrive som tog Aston Martin tilbage til Le Mans, i midten af 2000erne.