Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/6 2017 klokken 19:06
Honda har tidligere haft kæmpe succes i Formel 1, men selvom mange mener at nedturen startede, da de ville tilbage i Formel 1 med McLaren, er det ikke helt rigtigt.
Allerede i årene op til at Honda forlod Formel 1, under finanskrisen, havde de massive problemer med deres eget hold, hvilket nogle mener er grundlaget for deres manglende performance i dag.
Honda selv har dog en lidt anden forklaring. de kan simpelthen ikke forstå, hvorfor deres opdateringer ikke virker på banen, når det nu ser så lovende ud i Dynoen.
en Dyno, er den testbænk motoren bliver monteret i på fabrikken, som kan måle effekt og udsætte motoren for alverdens belastninger, som den bliver i det virkelige liv.
Men når de tester på fabrikken, med alle de data de har fået fra banen, så virker alt som det skal, ifølge Hondas motorchef Yusuke Hasegawa.
Dog indrømmer han, at de ikke kan genskabe de forhold der er i bilen, med varme, støv og andre udefrakommende påvirkninger.
"Vi kan ikke skabe de gode forhold på dynoen", kom det fra ham. "Vi har behov for at kunne genskabe forholdene fra banen, for fuldt ud at forstå hvorfor det ikke virker der."
"Sidste år havde vi ikke de samme problemer, så vi mangler at forstå hvorfor det er anderledes i år", sluttede han.