I torsdags bragte vi en historie om Jenson Button, der var ude at stille spørgsmålstegn ved sikkerheden på den nye bane i Baku. Briten mener bl.a. at afkørselsarealerne er for korte nogle steder, så korte at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der er dog en person omkring Formel 1, som ikke giver meget for den kritik og han beder Jenson Button og dem som måtte dele hans mening om at tie stille eller rejse hjem.
Jenson Button
Copyright McLaren Media
Manden der er tale om, er naturligvis ingen ringere end Bernie Ecclestone som ikke rigtig gider høre på alt den kritik.
"De behøver ikke køre på banen, hvis de ikke har lyst til det. Det er 100% op til dem om de vil køre løbet eller tage hjem.," lyder det fra Bernie.
Lewis Hamilton og Bernie Ecclestone
Copyright Mercedes AMG GP
Det er dog ikke kun Bernie Ecclestone som har været ude med riven efter de pågældende kørere, det har Lewis Hamilton nemlig også. Verdensmesteren har været ude at sige, at han synes de kørere piver for meget og at de klager over bumpene på banen osv. fordi de vil have en hel glat bane, som ikke udsætter dem for alt for mange ubehageligheder.