Aserbajdsjan GP: 3. frie træning - Hamilton igen, igen

Tredje træning er netop afsluttet og den blev lige som de to foregående også domineret af folk med en sølvstjerne på motoren.

Lewis Hamilton . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 18/6 2016 klokken 14:06

Den tredje og sidste frie træning op til det europæiske grand prix i Baku er netop afsluttet og det endte endnu en gang med at blive en fest for de teams som køre med Mercedes-motor. Der var nemlig tyske motorer på fem af de seks første pladser, men det var ikke alle bilerne med Mercedes-motorer som var heldige, der var nemlig et par uheldige episoder i starten og slutningen af den tredje træning.

Valtteri Bottas
Copyright Williams F1


I starten fik Valtteri Bottas nemlig sin træning helt ødelagt, da han bremsede på en rist på vej i pit. Det gjorde at risten blev trukket op fra jorden og skudt ind i siden af bilen, for efterfølgende at blive skudt den anden vej igen. Det uheld lavede så meget skade på finnens bil, at han ikke kom ud mere i den træning. Træningens anden uheldige helt fik dog kørt en del omgange, men mod slutningen ramte Sergio Perez væggen i sin Force India-racer og pådrog sig så meget skade på bilen at den måske ikke er klar til kvalifikationen, men den sag har vi mere om når der kommer noget ud.

Sergio Perez
Copyright Sahara Force India


Den hurtigste mand i kvalifikationen var for tredje gang i denne weekend Lewis Hamilton, som fik sat en tid der hed 1:44.352. Den tid var 0.258 sekund hurtigere end Nico Rosberg som snuppede andenpladsen, mens Nico Hülkenberg som tog tredjepladsen var hele 1.188 sekunder efter.

Tyskeren i Force India-raceren var så tæt forfulgt af Daniel Ricciardo og Sebastian Vettel som var under 0.100 sekund efter ham.På sjettepladsen finder vi den uheldige helt fra sidst i træningen Sergio Perez, han nåede nemlig at sætte en tid der hed 1:45.735 og køre 17 omgange, inden han endte med at kysse væggen.

Nico Hülkenberg
Copyright Sahara Force India


Undlader man at kigge på de tider de to fabriks Mercedeser fik sat, så var denne tredje træning forholdsvis tæt. Der var nemlig under et sekund fra Nico Hülkenberg på tredjepladsen og ned til Felipe Massa som sluttede som nummer fjorten, så det må siges at være ganske fint. Det kan måske være en indikation på at vi kan få et spændende løb bag ved Lewis Hamilton og Nico Rosberg, fordi de to lader til at stikke af med første og andenpladsen medmindre de løber ind i uheld.

Kevin Magnussen
Copyright Renault Sport


På dansker siden så skal det lige med, at Kevin Magnussen sluttede denne tredje frie træning som nummer 16. Kmag satte en tid som var 2.672 sekunder efter Lewis Hamiltons hurtige tid, så det er en forbedring i forhold til i går, hvor han var mere end tre sekunder efter. Danskeren slog også sin holdkammerat Jolyon Palmer, fordi briten fik kun sat en tid der var cirka 0.150 sekund langsommere end knægten fra Roskilde.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:44.352 + 0.000 17
2. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:44.610 + 0.258 22
4. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:45.620 + 1.268 13
5. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:45.630 + 1.278 20
7. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:45.901 + 1.549 14
8. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:45.954 + 1.602 17
10. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:46.024 + 1.672 16
11. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:46.131 + 1.779 16
13. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:46.361 + 2.009 21
14. Felipe Massa Williams Racing
P
1:46.510 + 2.158 20
15. Esteban Guiterrez Moneygram Haas F1 Team
P
1:46.670 + 2.318 21
22. Valtteri Bottas Williams Racing
P
0:00.000 - 1
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Aserbajdsjan GP: 2. frie træning - Hamilton hurtig Hold bøtte eller tag hjem »