For lidt over 2½ år siden var den 7-dobbelte Formel 1-verdensmester, Michael Schumacher, så uheldig at falde og slå sit hoved mod en sten under en skitur med familie og venner.
Schumacher fik, trods hjelm, kraniebrud og måtte gennemgå en hjerneoperation på hospitalet i Grenoble.
Efter operationen kom Schumacher ikke til bevidsthed og var i meget lang tid indlagt på hospitalet, indtil hans tilstand blev stabil nok til at blive overflyttet til en klinik, der blev bygget i tyskerens eget hjem.
Siden da har informationer om hans helbred været meget begrænsede og kun informationer fra den tidlige Ferrari-kørers talskvinde, Sabine Kehm, været til at stole på.
Senest fik vi at vide, at det ikke var godt for Schumacher, men hvor slemt det var, blev der ikke meldt ud om.
Nu har Schumachers tidligere arbejdsgiver, Luca di Montezemolo, været på besøg og han siger, at det går bedre.
Michael Schumacher vinder Italiens Grand Prix 2006. Her sammen med Ferraripræsident Luca de Montezemolo.
Copyright Ikke sat!
"Jeg er meget glad for at kunne sige, at han reagerer," kom det fra Montezemolo.
"Jeg ved at han er en meget stærk person og at han kæmper alt hvad han har lært, hvilket betyder alt i en situation som denne," sluttede di Montezemolo.
Vi håber alle, at Michael Schumacher kommer gennem denne svære situation, men vi må nok også indse, at det bliver en helt anden Schumacher vi får tilbage.
#KeepFightingMichael