Formel 1 kalenderen 2022 frigivet

Efter to år i skyggen af Covid-19, har FIA planlagt en Formel 1 sæson der ikke længere skal tage hensyn til restriktioner og nedlukninger, hvilket har givet plads til 23 løb, med det sidste i november måned.

F1 og FIA . Copyright FOM

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/10 2021 klokken 11:10

Den foreløbige kalender der er frigivet af FIA, indeholder nye baner, samtidig med at et par af de baner, der har været med for at få kalenderen til at hænge sammen, har fået en fast plads.

Løbet i Barcelona, der inden pandemien var taget af kalenderen, er med igen.

Sæsonstarten er rykket til Bahrain, mens Australien, der igen er med, først kommer på som det 3. løb.

Her kan du se kalenderen, som den ser ud nu:

Løb Dato Grand Prix Sted
1 20. marts Bahrain Sakhir
2 27. marts Saudi Arabien Jeddah
3 10. april Australien Melbourne
4 24. april Emilia Romagna Imola*
5 8. maj Miami Miami**
6 22. maj Spanien Barcelona*
7 29. maj Monaco Monaco
8 12. juni Azerbaijan Baku
9 19. juni Canada Montreal
10 3. juli England Silverstone
11 10. juli Østrig Spielberg
12 24. juli Frankrig Le Castellet
13 31. juli Ungarn Budapest
14 28. august Belgien Spa
15 4. september Holland Zandvoort
16 11. september Italien Monza
17 25. september Rusland Sochi
18 2. oktober Singapore Singapore*
19 9. oktober Japan Suzuka
20 23. oktober USA Austin
21 30. oktober Mexico Mexico City
22 13. november Brasilien Sao Paulo
23 20. november Abu Dhabi Yas Marina



Banerne der har fået en enkelt * som markering, er ikke på plads med kontrakten endnu.

Baner med to ** mangler at blive godkendt af FIA.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA på vej med international rangliste Tag med Top Tours og BMF1 til Qatar »