Fodbold til ære for Schumi

I juli skal Formel1-kørernes eget fodboldhold spille en velgørenhedskamp til ære for Michael Schumacher og deres modstander er ingen ringere end en tysker med succes i USA.

F1-kørernes fodboldhold . Copyright Red Bull Racing

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 23/5 2016 klokken 16:05

Den 29 december 2013 styrtede den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher som bekendt på ski og siden den gang er der ikke kommet ret meget ud omkring hans tilstand. Schumi fylder dog stadigvæk meget i Formel 1-elskeres bevidsthed, så nu skal Formel 1-kørernes eget fodboldhold spille en velgørenhedskamp til ære for den tyske legende.

Sebastian Vettel
Copyright Nazionale Piloti


Kampen skal spilles den 27 juli på Coface-Arena i Mainz, hvor det tyske Bundesliga hold Mainz 05 spiller deres hjemmekampe. Her skal Nazionale Piloti med Sebastian Vettel som kaptajn møde et sammensat hold, som er sat sammen af den tyske basketball legende Dirk Nowitzki.

Michael Schumacher er selv en stor fodboldfan og har selv optrådt for Nazionale Piloti fodboldholdet flere gange, så det er lige i hans ånd at de nu skal spille en kamp til ære for ham.

Dirk Nowitzki
Copyright Getty Images


Med hensyn til modstanderens kaptajn Dirk Nowitzki, som nok ikke er kendt af mange danskere, så er det noget af en stjerne som Formel 1-kørerne skal stille op imod. Dirk Nowitzki blev kåret som sæsonens mest vigtige spiller i den amerikanske NBA-liga tilbage i 2007 og i 2011 førte han sit hold Dallas Mavericks til deres første og ind til videre eneste NBA-titel. Her blev tyskeren i øvrigt også kåret til finale seriens bedste spiller.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vi kan køre fra Ferrari Ferrari vil være stærke i Monaco »