På torsdag går det løs med de to første træninger op til Monacos Grand Prix, et løb som Mercedes har vundet de tre sidste sæsoner, men i år kan Ferrari komme til at drille dem for alvor. Det mener Ferraris tyske-kører Sebastian Vettel i hvert fald.
Lewis Hamilton, Nico Rosberg og Sebastian Vettel på podiet
Copyright Ferrari Media
Vettel mener nemlig at Ferrari er stærkere i år end de var i sidste sæson, hvor de var ret godt med nede i Monaco.
"Jeg tror det er en bane som ligger godt til os. Vi var meget konkurrencedygtige i Monaco i sidste sæson og i år tror jeg vi har forbedret os på de punkter, som gør at man har en god bil til banen i Monaco. Bilen er blevet meget bedre at køre og den virker bedre på kerbs osv. så det burde kunne hjælpe os på banen i Monaco," lyder det fra Sebastian Vettel.
Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media
Tyskeren tager også stilling til konkurrenterne fra Red Bull, som vandt det sidste løb og som traditionelt har en bil som er god at køre. Vettel tror dog ikke hans tidligere team bliver det store problem, han mener nemlig at Ferrari var hurtigere end dem i Spanien, Red Bull-racerne var bare ikke nemme at overhale.