Feature: Motorsportens tempel for fart

Gruset knitrer under sålerne på mine sandaler og solens stråler lister sig ind mellem træernes grene og blade over mig og kaster sig grådigt ned på mig og de mange andre mennesker omkring mig. Alle er vi på vej i samme retning. Vi befinder os i en park i en mellemstor, norditaliensk provinsby. En park som gemmer på en sand perle for alle Formel 1-fans - Autodromo Nazionale di Monza.

Sådan ankommer de fleste til Formel 1-banen i Norditalien. Sådan er jeg selv ankommet til Autodromo Nazionale di Monza flere gange, og sådan vil tusindvis af forventningsfulde Formel 1-fans også ankomme til banen i den kommende weekend (om end det på nuværende tidspunkt ser ud til at blive under regnvejr og ikke solstråler).

Her kan du (måske) blive lidt klogere på den legendariske racerbane.

Monza – en bane af tiden

Da Autodromo Nazionale di Monza bliver indviet i 1922, er det i slipstrømmen på en tid, hvor udviklingen af og interessen for automobiler og automobilsport vokser støt.

På det tidspunkt er der kun to andre racerbaner på verdensplan, som er bygget med det formål, at afholde automobilvæddeløb og teste automobiler (de to andre værende Brooklands i England og Indianapolis i USA). Indtil da har man kørt ræs på offentlige landeveje, dirttrack baner og lignende.

Banen anlægges
Det tog 3500 arbejdere godt og vel to måneder (fra maj til juli 1922) at opføre det imponerende baneanlæg, som både omfattede en almindelig racerbane og en oval højhastighedsbane.

Lewis Hamilton på den gamle ovalbane
Copyright Mercedes AMG

Den 4,5 kilometer lange højhastighedsbane blev anlagt med to langsider på hver 1070 meter og to hævede kurver i hver ende. Forskellen på indersiden og ydersiden af kurverne var 2,6 meter. Dette gav mulighed for en teoretisk tophastighed på 180-190 km/t.

Den anden del af anlægget bestod af en 5,5 kilometer lang bane inklusiv kurver og med en maksimal banebredde var 12 meter.

Monza banelayout
Copyright ukendt

De første fem år foregik alle racerløb på den kombinerede bane på i alt 10 kilometer, men inden for få år havde både biler og motorcykler øget deres fart så meget, at de overgik grænserne for de krængede sving. Allerede i 1924 og 1925 nåede bilerne op på hastigheder på mere end 220 kilometer i timen.

Berømt og berygtet
Racerbaner er der mange af på verdensplan. Nogle af dem har været vært for Formel 1-løb, men kun få fortjener titlen som klassiker. En af dem er Autodromo Nazionale di Monza.

Monza har været på Formel 1-kalenderen i lige så mange år som Silverstone. 66 Grand Prix’er er det blevet til. Kun en enkelt gang har Monza ikke været vært for det italienske Grand Prix (i 1980 blev det italienske Grand Prix afholdt på Imola). Da det første officielle Formel 1-verdensmesterskab afvikles i 1950 er det således med Autodromo Nazionale di Monza på plakaten.

På det tidspunkt var banen i Monza den eneste permanente, europæiske racerbane, men man skal ikke af den grund tro, at sikkerheden her var betydeligt bedre end på andre baner. Også på Monza risikerede man at køre ind i hække, telefonpæle eller måske endda et hus, hvis man mistede herredømmet over sin bil.

Mange – både kørere og tilskuere – har mistet livet på den norditalienske racerbane. Det er bestemt ikke uden grund, at Autodromo Nazionale di Monza var en af de mest berygtede racerbaner i Europa.

I 1928 omkom den italienske racerkører Emilio Materassi og 22 tilskuere efter en tragisk ulykke på langsiden. Fem år senere – i 1933 – forulykkede tre kørere på banen. Alle tre mistede livet.

Det var især højhastighedsbanen med de hævede sving, som var vanskelig og farlig at køre på.

Den fulde bane på 10.000 meter blev brugt til Formel 1 i alt fire gange: i 1955, 1956, 1960 og 1961. De andre år holdt man sig fra ovaldelen. Det sidste løb på den fulde bane blev et tragisk et af slagsen. I 1961 kørte den tyske racerkører og VM-favorit Wolfgang von Trips galt på vej ind i Parabolica-kurven. Wolfgang von Trips selv og 11 tilskuere omkom ved ulykken. Siden da har man kun kørt på den almindelige bane.

Siden åbningen i 1922 har Autodromo Nazionale di Monza undergået mange forandringer i forsøget på at gøre banen mere sikker og samtidig vedligeholde et banelayout, som sikrer hurtige omgangstider. Selvom den ovale højhastighedsbane ikke længere bliver brugt, er Autodromo Nazionale di Monza stadig den hurtigste bane på Formel 1-kalenderen.

I den kommende weekend vil Formel 1-fans fra hele verden for 67. gang gå ad Monza Parks mange grusstier mod motorsportens tempel for fart, når Italiens Grand Prix anno 2017 skal afvikles. Endnu et kapitel i den fascinerende historie om Autodromo Nazionale di Monza skal skrives.

Sådan kommer man til Monza

Autodromo Nazionale di Monza ligger ca. 20 kilometer nord for Milano. Monza by er den tredjestørste by i Lombardiet med et indbyggertal i omegnen af 120.000.

Som tilskuer er det heldigvis nemt at komme til Monza – både med bil og med offentlig transport.

Offentlig transport
Mange vælger at bo i Milano, når de er i Italien for at se Formel 1. Fra Milano afgår flere toge, som alle stopper i Monza. Man kan vælge at tage et tog fra en af følgende tre togstationer i Milano:

Milano Centrale

Milano Porto Garibaldi

Sesto San Giovanni

Her skal man kigge efter linjerne S9, S8 og S11 som enten kører mod Lecco eller Molteno. Togturen tager mellem 20-30 minutter.

Når man ankommer til Stazione di Monza, kan man vælge at tage en bus det sidste stykke vej til banen. Man kan dog også vælge at gå de ca. 6,6 kilometer. Går man i et stille og roligt tempo, vil man være fremme ved banen efter godt og vel 90 minutter. Undervejs kommer man gennem Monzas bykerne, som bestemt er et pitstop værd.

Bil
Vælger man at køre selv, skal man være opmærksom på, at de lokale gader omkring Monza er lukket for almindelig trafik under en Grand Prix-weekend, og man vil derfor blive henvist til en af de mange parkeringspladser uden for Monza Park. Der kan også forekomme kødannelse på vejene mod Monza, så husk at tage af sted i god tid.

Du kan læse mere om Monza her.