Fantastisk første pole

Daniel Ricciardo satte lørdag sin første poleposition, hvilket betød at han blev kører nummer 97 til at komme på den liste. At hans forældre var tilstede til at overvære sønnens store bedrift, gjorde kun oplevelsen endnu bedre.

Ricciardo . Copyright Red Bull

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/5 2016 klokken 22:05

I de sidste mange år, har der været en australsk eget Yacht i Monacos havn, der hvor de helt store både ligger, der hedder Willpower.

Willpower
Copyright Allan Haslund


Ejeren af denne, virkelig lækre Yacht, er en aldrende dame, der har lidt mønt på kistebunden, efter nogle heldige investeringer, til dels fra hendes afdøde mand, Will’s side.

Nogle af deres venner, er Daniel Ricciardos forældre, som selvfølgelig var inviteret ombord til en lille middag. Dog ikke under kvalifikationen, som de så fra Red Bull’s Energystation, der i Monaco er bygget op på en tømmerflåde.

Willpower
Copyright Allan Haslund


Ricciardo, der formåede at få det optimale ud af Red Bull raceren til kvalifikationen, var derfor ekstra lykkelig over at det skulle lykkes for ham på så speciel en bane og over for sine forældre.

”Det var en fantastisk følelse”, kom det fra Ricciardo til BMF1 efter kvalifikationen.

”Jeg vidste at vi var hurtige og at det ville være en mulighed, men jeg turde ikke skrue forventningerne op til at det ville lykkes”, tilføjede den lykkelige australier.

At den første startposition ikke blev omsat til en sejr, var ikke Ricciardos skyld.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel: Jeg kunne være kommet på podiet Monacos GP: Dagen derpå »