Formel 1 er verdens hurtigste motorsportsklasse, hvor 20 af verdens bedste racerkørere dyster om at kunne kalde sig verdensmester.
Igennem tiden har der været mange store stjerner, som har gjort sig fortjent til at sprøjte med dyre dråber øverst på podiet. Store navne som James Hunt, Niki Lauda og Michael Schumacher har alle oplevet den store triumf at kalde sig verdensmester.
Som med alt andet sport vil der altid foregå en heftig debat, om hvem der er den dygtigste af kørerne. I nutidens Formel 1 går diskussionen på, om Lewis Hamilton, Charles Leclerc eller Max Verstappen er den bedste racerkører. Før 2014-sæsonen havde de fleste nok sagt Sebastian Vettel, og at Hamilton nok bare var en god kører.
Dét der spiller ind i bedømmelsen af F1-kørere er oftest det værktøj, som de har mellem hænderne. Hvis du har det hurtigste værktøj, fremstår du også som den hurtigste kører. I virkeligheden skjuler racerens fart bare kørerens rå talent.
Derfor er man nødt til at tage debatten et spadestik dybere ned, og grave dybere i de faktiske tal, og dermed bruge data til at understøtte diskussionen. Den opgave har Formel 1, i samarbejde med Amazon Web Services (AWS), taget på sig, og derfor har de nu svaret på, hvem der er sportens 10 hurtigste kørere de seneste 37 år. Det skriver F1 i en pressemeddelse. Navnet på det nye system har det oplagte navn ‘Fastest Driver’
Formålet har været at skabe et maskinelærings værktøj, som har kunne give en objektiv, databaseret rangering af alle de kørere, der har kørt i F1 siden 1983. Bilerne og regulativerne har ændret sig meget gennem tiden, så derfor kan man ikke finde den hurtigste kører alene ud fra omgangstiden. Derfor går “maskinen” (algoritmen) ind og fjerner bilernes forskel fra ligningen.
Kørerne giver sit absolut maksimale i kvalifikationen, og derfor er dataanalysen baseret på data fra disse.
Måden det virker på, er at systemet går ind og sammenligner de tider som teamkammeraterne kører i kvalifikationerne. Dermed får systemet en idé om kørerens performance. Som de fleste ved, så skifter kørerne ofte F1-hold, så derfor får systemet mulighed for at sammenligne kørerne på tværs af hinanden. Derfor kan algoritmen gå ind og “neutralisere” ting som bilens og teamets performance.
“Det har været et meget spændende projekt at arbejde på, at adskille manden fra maskinen, og kigge på et væld af data fra hver kører gennem historien. Med hjælp fra AWS har vi været i stand til at addressere noget, som er blevet efterspurgt i mange år, og rangere kørerne ud fra deres egenskab af rå fart over en enkelt omgang, igennem, tiden, uanset hvor god deres bil er eller ikke er” siger Dean Locke, Director of Broadcast & Media F1.
For dybere forklaring af analysen og data, kan du gå ind og se F1 og AWS’ video
her.
Du kan se listen over de 10 hurtigste kørere her.
F1 og AWS' liste over de 10 bedste kørere i F1 fra 1983-2020.
Copyright F1 og AWS