Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/8 2020 klokken 14:08
Ender det med, at Red Bull igen må indse, at deres unge kørere, ikke er gode nok til at kører for Red Bull, står de overfor et seriøst problem.
Som det er nu, er det kun Max Verstappen der har haft succes med at rykke op i Red Bull, midt i en sæson. Samtidig er han den eneste der ser ud til at kunne håndtere den hurtige, men udfordrende Red Bull racer.
I 2019 valgte man at erstatte Pierre Gasly med Alexander Albon, da franskmanden slet ikke kunne få Red Bull raceren til at fungere.
Alexander Albon overtog sædet, til trods for at han var helt ny i Formel 1. Russiske Daniil Kvyat, kunne ikke få chancen, da Helmut Marko tidligere havde taget ham væk fra Red Bull holdet.
Nu står Red Bull så overfor udfordringen igen, hvis ikke Albon pludselig begynder at finde formen igen.
Hverken Gasly eller Kvyat ser ud til, at kunne få en ny chance hos Red Bull, mens Albon trods alt, virker til at være hurtigere end de to, hvorfor en af dem nok vil blive ofret, skulle Albon blive rykket ned fra Red Bull, til AlphaTauri.
Men hvem skal så overtage det attraktive sæde hos Red Bull?
Et godt bud, må være Nico Hülkenberg, der gjorde det fremragende for Racing Point, da han afløste Perez i de to engelske løb.
En anden kandidat kan være Kevin Magnussen.
Det er muligt, at det kan virke som ønsketænkning og endnu et forsøg på, at få talt Kevin ind på et drømmehold, uden at der er noget hold i det, men sådan er det ikke helt.
Fra kilder tæt på Kevin, ved vi at Red Bull, forsigtigt, spurgte ind til Kevin, da der skulle findes en afløser for Gasly.
Et år senere, efter en nedtur med en utrolig ringe 2019 HAAS racer, kunne interessen være forsvundet, men det tror vi ikke på at den er, især ikke efter nogle stærke indsatser fra Kevin, hvor han igen beviser, at han med den rigtige bil, vil være med i toppen af feltet.
Skulle Red Bull vælge at tilbyde ham sædet, vil det være et stort sats for Kevin at takke ja, da det helt sikkert kun vil være et sæde for resten af sæsonen, som lige nu, kun har 4 løb mere bekræftet.
Gør han det godt, vil han nok få tilbudt en hel sæson for Red Bull, men falder han igennem vil han være helt ude af Formel 1.
Er det Hülkenberg der får tilbudt sædet, er der ikke så meget at tænke over for ham, da han har alt at vinde og intet at tabe.